Spørring
Spørring er en landsby i Aarhus Kommune, som ligger i Spørring Sogn, Aarhus Nordre Provsti og Aarhus Stift. Byen hørte i perioden 1842-1967 til Grundfør-Spørring Sognekommune og 1967-1970 til Trige Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Spørring gik tidligere under navnene: 1306 Spyrind, 1439 Spørynge.
Historie
Spørring kunne i 2006 fejre 700 års-jubilæum, eftersom navnet "Spyrind" første gang optræder i 1306. Hvis man springer frem til 1700-tallet, nærmere bestemt 1787, havde Spørring Sogn ifølge en folketælling 177 indbyggere, fordelt på 36 ejendomme, og det meste af sognet var ejet af godsejer Ancher Jørgen Secher til Kjærbygård ved Kasted. Udover fæstebønder var der huse/husmænd, heriblandt smeden som eneste lokale håndværker.
Efter udskiftningen og bøndernes overgang til selveje var der i midten af 1800-tallet sket en fremgang for landsbyen; 325 indbyggere og ejendomme der fordelte sig på 28 gårde, 10 husmandsbrug, 14 huse, en kro og en skole. De lokale håndværkere talte både smed, tømrer, snedker og sadelmager og i 1867 blev der opført en vandmølle ved Nibæk.
Spørrings placering som trafikknudepunkt mod Randers har givet byen mange håndværkere og handlende. Byen havde da også tidligt en privilegeret kro/gæstgiveri, fordi de rejsende måtte gennem Spørring for at komme over åen gennem et vadested i landsbyen.
Sidst i 1800-tallet blev mange gårde udflyttet. Udflytningen blev forstærket af branden i 1872, hvor 6 gårde og 2 huse udbrændte. Bogenhøj Mejeri blev oprettet på andelsbasis i 1893, det blev nedlagt i 1966. I 1929 blev Spørring Brugsforening stiftet.
I 1897 blev en telefoncentral, der dækkede området Spørring-Ødum-Røved-Thomasminde, etableret i skræddermester Baltsersens hus, hvor det var i funktion indtil 1970, hvor centralen blev nedlagt.
I 1919 startede to Spørringborgere Martin Rødbro og Niels Haumann rutebilruten Aarhus-Spørring-Randers, som var forløberen for DSB ruten af samme navn.
I 1920'erne havde Spørring, foruden en kirke, skole, teknisk skole, bageri, afholdshotel med forsamlingssal (oprettet på andelsbasis i 1913), kro opført 1896, også med forsamlingssal, andelsmejeriet Bogenhøj, to købmandshandler og en vandmølle.
I 1947 blev der opført en karetmagerværksted, som eksisterer endnu under navnet Spørring Karosserifabrik.
I det hele taget havde Spørring sin storhedstid i perioden 1900-1950, hvor der var rigtig mange erhvervsvirksomheder og håndværkere i byen.
Grunde ved Spørring blev fra 1960'erne udstykket til parcelhusgrunde, men i et langsomt tempo, så landsbyen beholdt sit landsbypræg.
Spørring Kirke
I midten af 1600-tallet tilhørte patronatsretten til Spørring Kirke kongen, som i 1689 overdrog tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til lektoratet i Aarhus. Det blev nedlagt, og kirken blev i 1743 tillagt to sekretærer ved generalkirkeinspektionen, for i 1791 at blive overført til Aarhus Katedralskole indtil 1913, hvor den overgik til selveje. I 1967 blev Spørring sogn indlemmet i Trige Kommune.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Spørring ligger omkring en dal, der gennemstrømmes af Spørring Å. Den tidligste bydannelse ligger på sydsiden af åen, koncentreret omkring kirken, der ligger hævet på en banke.
Spørring kendes tilbage til 1306, hvor byen benævnes som Spyrind.
Byen er karakteriseret som en slynget vejby, og den ældre gårdbebyggelse lå omkring kirken, hvor vejene mod Randers, Århus og Mejlby mødtes. Hovedparten af de ældre gårde lå nord og øst for kirken, mens husbebyggelsen lå samlet i et lille forløb sydvest for kirken.
Det gamle vejnet og enkelte af de gamle gårde har bevaret deres placeringer i byen. Men bebyggelsen er primært præget af den byudvikling, der fandt sted omkring 1900 langs landevejen mellem Århus og Randers.
Langs den gamle landevejs slyngede forløb findes et særdeles velbevaret bebyggelsesforløb med lave og tidstypiske gadehuse fra tiden omkring 1900.
Bebyggelsen er domineret af grundmurede huse med frontkviste, karnapper og rigt detaljeret murværk.
Den tidligere landsbykarakter opleves tydeligst i området nord og øst for kirken, hvor de gamle gårde sammen med beplantningen og kirken danner en velbevaret og fortællende helhed. Kirken kan med sin centrale placering ses fra næsten alle steder i byen. Kirkens karakteristiske tårn blev tilføjet i 1935.
Det velbevarede bebyggelsesforløb med den store koncentration af tidstypiske gadehuse fra tiden omkring 1900 er en særlig kvalitet for byen.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Byen ligger dels i lavningen, der gennemstrømmer Spørring Å, dels på de jævne områder nord og syd for pen. Når man kommer udefra, især fra øst, virker det som om byen ligger i en lavning.
Byen er kun i meget ringe grad præget af beplantning, især stykket fra kirken ned mod åen virker meget bart. De grønne områder langs åen og sportspladsen er ikke særlig dominerende.
Bygninger og erhverv:
8 landbrug, 165 beboelsesejendomme, de resterende bygninger er fordelt på en række butikker, værksteder og lignende. 15 bygninger udfylder en eller anden tertiær funktion.
Landsbyens funktioner er beboelsesorienteret, med service og landbrug som underordnede funktioner.
Vejnet:
Hovedvejen er ledt uden om byen, så generne fra denne er beskedne. Den gamle landevej slynger sig ned gennem byen og grener sig til begge sider med to forbindelsesveje ud af byen mod øst. Trafikken på byens vejnet er meget beskeden. Fortov er almindeligt og vejbelægningen er hovedsagelig asfalt.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 600 |
| Antal bygninger | 238 bygninger |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 8 |
| Særkende for landsbyen/ | Set fra hovedvejen skæmmes byen af to servicestationer og det gamle mejeri, især af skorstenen. Hovedvejens omlægning tæt vest om byen har betydet at byens udviklingsmuligheder i denne retning er blevet stærkt begrænset. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Spørring på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- Karen Abildtrup m.fl. (red.): Spørring gennem 700 år, 2006.
- Trap Danmark, VII. bind, Kbh. 1926.
- Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1671.
- https://digdag.dk/
