Spørring Kirke
Spørring Kirke ligger på en lille bakke i bunden af en dyb ådal i det, der nu er den nordlige del af landsbyen Spørring. Kirken bestod oprindeligt kun af det romanske skib, kor og apsis, der formodentlig opførtes i anden halvdel af 1100-tallet.
I senmiddelalderen blev to, sengotiske tilføjelser foretaget: Et våbenhus i to etager af munkesten i munkeforbandt og et tårn, hvoraf kun den nederste del er bevaret, måske fordi tårnet på dette tidspunkt aldrig blev bygget færdigt. Resten af det nuværende tårn er fra 1935. I løbet af 1490’erne blev der bygget krydshvælv i kirkens kor og stjernehvælv i skibet, og kalkmalerierne på disse, der i dag er afdækket, stammer ligeledes fra denne periode.
Kirken har flere gange været i meget dårlig stand. Det største, tilbagevendende problem har været nordmuren, der på grund af manglende fundament ved sin placering på en stejl bakkeskråning har kunne bevæge sig. Denne udskridning er sandsynligvis kun blevet forværret, efter de tunge loftshvælv blev installeret. Både i 1586, 1631, og flere gange i 1700-tallet er registreret klager over kirkens tilstand, men de følgende reparationer og ændringer har ikke haft lang varighed. I 1843 fandt en hovedreparation af kirken endelig sted, efter den året forinden havde været lukket på grund af nedstyrtningsfare. Det omfattende arbejde udførtes på anbefaling af bygningsinspektør J.H. Koch og blev ledet af murermester Preis og tømrermester Poulsen fra Aarhus. Betydelige dele af murværket blev omsat, bygningen blev spændt sammen med jernbånd, og to ud af nordmurens fire støttepiller blev genopført. Ved en senere istandsættelse ved arkitekt A. Skov i 1975 blev nordmurens fundament forstærket.
Kirken er indrettet med romansk døbefont, der sandsynligvis er skabt samtidig med kirken. Derudover rummer kirken en sengotisk fløjaltertavle fra slutningen af 1400-tallet og en prædikestol af fyr fra slutningen af 1600-tallet, der begge dog har undergået en del istandsættelser og fornyelser. Orgelet er fra 1980, hvor det opstilledes i kirken af Bruno Christensen & Sønner.
Tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til Spørring Kirke blev i 1689 overdraget til lektoratet i Aarhus, efter patronatsretten tilsyneladende havde ligget ved kongen gennem midten af 1600-tallet. Efter lektoratets nedlæggelse blev kirken i 1743 tillagt to sekretærer ved generalkirkeinspektionen. I 1791 overførtes kirken til Aarhus Katedralskole, hvor den forblev, indtil den overgik til selveje i 1913.
Se også
Spørring Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Spørring Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/spoerring-kirke/
