Sporvejsfunktionærernes Klub (1904-)
Omnikørsel med hestevogne fra 1885
Omkring år 1900 fik Aarhus, i forbindelse med industrialiseringen, vokseværk. Byen strakte sig længere og længere langs bugten, både mod nord og mod syd. Aarhus havde fra 1885-1895 haft omnikørsel med hestetrukne vogne på skinner på en rute, der til en start gik fra Store Torv til Hovedbanegården, men den korte strækning var ikke rentabel og måtte derfor nedlægges.
I 1897 tog man initiativ til endnu et forsøg; denne gang gik omnibusruten fra Østbanen over Hovedbanegården ad Jægergårdsgade gennem Frederiks Allé, hvorefter man vendte ved Lundingsgade – Ole Rømersgade. Vognene blev større og hestene var mange. Faktisk havde man i starten 7 kuske, 7 konduktører og ikke mindre end 28 heste. Sidstnævnte arbejde 5 timer om dagen, mens personalet havde en daglig arbejdstid på 10 timer.
Elektrificering af sporvejene i 1904
Da elektriske sporvogne var blevet en mulighed, førte det frem til oprettelsen af A/S Aarhus Elektriske Sporveje, og i 1904 blev der nedlagt endnu flere skinner i gaderne til forlængelse af den eksisterende rute. Da skinnearbejdet til den elektriske kørsel startede, indstillede man kørslen med de hestetrukne vogne. Den ordinære drift startede 7. juli 1904.
Organisering og strejke fra starten
Sporvognene havde ikke kørt ret længe, da personalet så sig nødsaget til at organisere sig. En lav løn, hårde bødesystemer - også kaldet mulkter - og dårlige arbejdstider medførte, at foreningen allerede efter tre måneder var en realitet. Mange af de ansatte var i forvejen organiseret, da de kom fra forskellige arbejdspladser og var håndværkere, så det var forholdsvis let at få de resterende til at melde sig ind.
Ret hurtigt blev den første strejke var en realitet. Nr. 26 Nedergaard Nielsen, foreningens sekretær var blevet suspenderet, og kollegaerne truede med at sætte vognene i remisen, hvis ledelsen ikke ophævede suspensionen. Det nægtede ledelsen, og strejken var en realitet den 10. oktober 1905.
Schalburgtage
Den 22. august 1944 blev Aarhus Sporvejes sporvognsremise på Dalgas Avenue sprængt i luften ved schalburgtage. 25 sporvogne, 21 bivogne og 19 trambusser bliver ødelagt. Kun en bivogn blev skånet.
Klubbens organisering gennem årerne
Den 11. august 1906 vedtoges det at danne en selvstændig klub under DAF, Dansk Arbejder Forbunds Aarhus-afdeling. Fra 1920 blev klubben en afdeling under det københavnske Dansk Kommunalarbejderforbund. I forbindelse med at Aarhus kommune overtog koncessionen og driften af sporvognene den 1. januar 1928, blev personalet overført til DKA, Dansk Kommunal Arbejderforbund, der atter skiftede navn i 1964 til FOA, Forbundet af Offentlige Arbejdere.
Litteratur og kilder
- Marius Hald: Sporvejsfunktionærernes Klub, Aarhus 1904-1954
Aarhus Stadsarkivs materiale
