Frederiksbjerg: Forskelle mellem versioner

Frederiksbjerg er i dag et attraktivt boligområde tæt på centrum, skov og vand.  

Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til [[Viby Sogn]]. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.  

Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1874. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] og [[Odensegade]] forløber i dag.  

Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især [[ Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]], havde fået forhindret, at knudepunktet blev i [[Brabrand]]. De delegerede og [[Aarhus Byråd]] fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]].

Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.  

Det var dog ikke kun lykkesøgende arbejdere fra landet, der slog sig ned på Frederiksbjerg. Langs [[Marselisborg Allé]] blev opført nogle af byens første villaer. Alléen var oprindeligt en grusvej fra herregården Marselisborg til Jægergården. Langt de fleste af disse smukke villaer er desværre nedrevet i dag, men på gadens østlige side holder et par enkelte villaer dog stadig stand. Også langs Skt. Pauls Gade blev der opført nogle store flotte villaer, og i bunden af gadens østligste ende er tre af disse stadig bevaret.

Skønt Frederiksbjerg omkring 1880 stadig var så meget ude på landet, at beboerne måtte finde sig i risikoen for at blive kaldt ”bønder”, gik væksten på Frederiksbjerg stærkt. Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet en massiv befolkningstilvækst som følge af industrialiseringen. Den voksende industri krævede arbejdskraft og trak mange mennesker fra landet til byen. Da Frederiksbjerg i 1870 fik sit navn, boede der 300 mennesker, i 1875 2.000 og omkring århundredeskiftet 10.000.  

*[[Skt. Pauls Sogn|Sankt Pauls Sogn]]

==Litteratur==