11.664
redigeringer
Frederiksbjerg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende [[Bruuns Bro]] er fra 1920-21. | Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende [[Bruuns Bro]] er fra 1920-21. | ||
=== Villaerne på Frederiksbjerg === | |||
Kvarteret blev under udbygningen de første par årtier et udpræget boligkvarter for arbejderfamilier bestående af forholdsvis små og mindre et- og toetagers huse. Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Centralværkstedet|Statsbanernes Centralværksteder]]. De efterfølgende år var det primært etagebyggeri tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse, der kom til at præge Frederiksbjerg. | |||
Det var dog ikke kun lykkesøgende arbejdere fra landet, der slog sig ned på Frederiksbjerg. Langs [[Marselisborg Allé]] blev opført nogle af byens første villaer. Alléen var oprindeligt en grusvej fra herregården Marselisborg til Jægergården. Langt de fleste af disse smukke villaer er desværre nedrevet i dag, men på gadens østlige side holder et par enkelte villaer dog stadig stand. Også langs Skt. Pauls Gade blev der opført nogle store flotte villaer, og i bunden af gadens østligste ende er tre af disse stadig bevaret. | |||
====Vækst i den nye bydel==== | ====Vækst i den nye bydel==== | ||
