11.529
redigeringer
Frederiksbjerg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg|thumb|300px|right|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]] | [[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg|thumb|300px|right|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]] | ||
[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png|thumbnail|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]]]] | [[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png|thumbnail|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]]]] | ||
[[Fil:000186570 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra [[Magdalene Møllen|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
'''Frederiksbjerg''' er en bydel i Aarhus, der ligger inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''. | '''Frederiksbjerg''' er en bydel i Aarhus, der ligger inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''. | ||
| Linje 29: | Linje 33: | ||
Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende [[Bruuns Bro]] er fra 1920-21. | Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende [[Bruuns Bro]] er fra 1920-21. | ||
=== | === Slum- og villakvarter === | ||
Kvarteret blev under udbygningen de første par årtier et udpræget boligkvarter for arbejderfamilier bestående af forholdsvis små og mindre et- og toetagers huse. Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Centralværkstedet|Statsbanernes Centralværksteder]] | Kvarteret blev under udbygningen de første par årtier et udpræget boligkvarter for arbejderfamilier bestående af forholdsvis små og mindre et- og toetagers huse. Omkring Kunstvej (nuværende [[Dannebrogsgade]]) opstod et decideret slumkvarter. De efterfølgende år var det primært etagebyggeri tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse, der kom til at præge Frederiksbjerg. | ||
Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Centralværkstedet|Statsbanernes Centralværksteder]]. | |||
Det var dog ikke kun lykkesøgende arbejdere fra landet, der slog sig ned på Frederiksbjerg. Langs [[Marselisborg Allé]] blev opført nogle af byens første villaer. Alléen var oprindeligt en grusvej fra herregården Marselisborg til Jægergården. Langt de fleste af disse smukke villaer er desværre nedrevet i dag, men på gadens østlige side holder et par enkelte villaer dog stadig stand. Også langs Skt. Pauls Gade blev der opført nogle store flotte villaer, og i bunden af gadens østligste ende er tre af disse stadig bevaret. | Det var dog ikke kun lykkesøgende arbejdere fra landet, der slog sig ned på Frederiksbjerg. Langs [[Marselisborg Allé]] blev opført nogle af byens første villaer. Alléen var oprindeligt en grusvej fra herregården Marselisborg til Jægergården. Langt de fleste af disse smukke villaer er desværre nedrevet i dag, men på gadens østlige side holder et par enkelte villaer dog stadig stand. Også langs Skt. Pauls Gade blev der opført nogle store flotte villaer, og i bunden af gadens østligste ende er tre af disse stadig bevaret. | ||
