Vor Frue Kirke: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Vor Frue Kirke, Joseph Ludvig Kjær, ca 1898.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kirke.<br>Fotograf: Joseph Ludvig Kjær, ca. 1898, Den Gamle Bys billedsamling.]]

'''Vor Frue Kirke''' er beliggende i [[Vestergade]] i sydfløjen af det firfløjede [[Vor Frue Kloster|klosteranlæg]]. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden.

I 1955 stødte man på noget enestående under gulvet i Vor Frue Kirke i forbindelse med den restaurering, der var påbegyndt året før. Årets vigtigste arkitektoniske fund, blev det kaldt. Det var resterne af [[Skt. Nicolai Domkirke|Aarhus’ første domkirkes]] gamle krypt, opført engang i de sidste årtier af 1000-tallet. Dengang var det byens første stenkirke, og i dag er det byens ældste rum. Da man i 1955 genopdagede den knap 900 år gamle krypt under Vor Frue kirke, havde man i nogle årtier været opmærksom på, at korets gulv muligvis gemte på en overraskelse. I klostergården, på kirkens nordside, havde man således fundet en tilmuret dør, der tilsyneladende førte ned under koret, og på sydsiden havde fjernelsen af vildvin og efeu afsløret tre tilmurede vinduer i jordhøjde.

I Danmark kendes lignende krypter kun fra vores ældste domkirker, og krypten under Vor Frue er da også netop et levn fra Aarhus første domkirke, kendt som Skt. Nicolai. Endnu tidligere fandtes her en trækirke, der dog nedbrændte under den norske kong [[Harald Hårderåde|Harald Hårderådes]] overfald på byen i 1051. Da Aarhus 10 år senere blev udråbt som et af Danmarks nye bispesæder, begyndte opførelsen af Skt. Nicolai. På grund af ligheder med kirker opført i Rhin-området lidt tidligere formodedes den tidligere Skt. Nicolai Kirke at være opført med hjælp fra rhinske kirkebyggere. Nyere forskning (Pajung, 2011) har overbevisende peget på en direkte inspiration fra flamsk byggeri, nærmere betegnet Sint