10.894
redigeringer
Vor Frue Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:Vor Frue Kirke, Joseph Ludvig Kjær, ca 1898.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kirke.<br>Fotograf: Joseph Ludvig Kjær, ca. 1898, Den Gamle Bys billedsamling.]] | [[Fil:Vor Frue Kirke, Joseph Ludvig Kjær, ca 1898.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kirke.<br>Fotograf: Joseph Ludvig Kjær, ca. 1898, Den Gamle Bys billedsamling.]] | ||
[[Fil:Trap Danmark 1 Vor Frue.jpg|thumb|right|350px|Plantegning af Vor Frue kloster og kirke omkring 1858, før fundet af krypten.]] | |||
'''Vor Frue Kirke''' er beliggende i [[Vestergade]] i sydfløjen af det firfløjede [[Vor Frue Kloster|klosteranlæg]]. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden. | '''Vor Frue Kirke''' er beliggende i [[Vestergade]] i sydfløjen af det firfløjede [[Vor Frue Kloster|klosteranlæg]]. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden. | ||
| Linje 16: | Linje 18: | ||
===Domkirke og kloster=== | ===Domkirke og kloster=== | ||
Indtil omkring 1240 lå på stedet Aarhus' tidligere domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke]]. Da [http://da.wikipedia.org/wiki/Dominikanerordenen Dominikaner-ordenen] - også kaldet Sortebrødrene - på denne tid overtog kirken, rev de det meste af den ned og byggede i stedet en ny kirke, der sammen med opførelsen af tre klosterbygninger de følgende par hundrede år kom til at danne ramme om en firkantet klostergård. | Indtil omkring 1240 lå på stedet Aarhus' tidligere domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke]]. Da [http://da.wikipedia.org/wiki/Dominikanerordenen Dominikaner-ordenen] - også kaldet Sortebrødrene - på denne tid overtog kirken, rev de det meste af den ned og byggede i stedet en ny kirke, der sammen med opførelsen af tre klosterbygninger de følgende par hundrede år kom til at danne ramme om en firkantet klostergård. | ||
Kirken og klosteret fungerede i denne periode i tæt sammenhæng med hinanden; klosterbrødrene varetog de kirkelig handlinger og oppebar tillige en velgørenhedsvirksomhed i klosteret. Bygningsprojekterne, der også kommer til at indeholde en ombygning af koret og opførelsen af et sideskib, fandt sted i teglsten, hvilket dominikanerne var nogle af de første til at finde anvendelse for. | Kirken og klosteret fungerede i denne periode i tæt sammenhæng med hinanden; klosterbrødrene varetog de kirkelig handlinger og oppebar tillige en velgørenhedsvirksomhed i klosteret. Bygningsprojekterne, der også kommer til at indeholde en ombygning af koret og opførelsen af et sideskib, fandt sted i teglsten, hvilket dominikanerne var nogle af de første til at finde anvendelse for. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
===Krypten under Vor Frue og klosterets tidligste historie=== | ===Krypten under Vor Frue og klosterets tidligste historie=== | ||
I 1955 stødte man på noget enestående under gulvet i Vor Frue Kirke i forbindelse med den restaurering, der var påbegyndt året før. Årets vigtigste arkitektoniske fund, blev det kaldt. Det var resterne af [[Skt. Nicolai Domkirke|Aarhus’ første domkirkes]] gamle krypt, opført engang i de sidste årtier af 1000-tallet. Dengang var det byens første stenkirke, og i dag er det byens ældste rum. Da man i 1955 genopdagede den knap 900 år gamle krypt under Vor Frue kirke, havde man i nogle årtier været opmærksom på, at korets gulv muligvis gemte på en overraskelse. I klostergården, på kirkens nordside, havde man således fundet en tilmuret dør, der tilsyneladende førte ned under koret, og på sydsiden havde fjernelsen af vildvin og efeu afsløret tre tilmurede vinduer i jordhøjde. | |||
[[Fil:Vor Frue Kirke, Børge Venge 1957.jpg|thumb|left|350px|Krypten under Vor Frue Kirke under udgravning i 1955.]] | |||
I Danmark kendes lignende krypter kun fra vores ældste domkirker, og krypten under Vor Frue er da også netop et levn fra Aarhus første domkirke, kendt som Skt. Nicolai. Endnu tidligere fandtes her en trækirke, der dog nedbrændte under den norske kong [[Harald Hårderåde|Harald Hårderådes]] overfald på byen i 1051. Da Aarhus 10 år senere blev udråbt som et af Danmarks nye bispesæder, begyndte opførelsen af Skt. Nicolai. På grund af ligheder med kirker opført i Rhin-området lidt tidligere formodedes den tidligere Skt. Nicolai Kirke at være opført med hjælp fra rhinske kirkebyggere. Nyere forskning (Pajung, 2011) har overbevisende peget på en direkte inspiration fra flamsk byggeri, nærmere betegnet Sint | I Danmark kendes lignende krypter kun fra vores ældste domkirker, og krypten under Vor Frue er da også netop et levn fra Aarhus første domkirke, kendt som Skt. Nicolai. Endnu tidligere fandtes her en trækirke, der dog nedbrændte under den norske kong [[Harald Hårderåde|Harald Hårderådes]] overfald på byen i 1051. Da Aarhus 10 år senere blev udråbt som et af Danmarks nye bispesæder, begyndte opførelsen af Skt. Nicolai. På grund af ligheder med kirker opført i Rhin-området lidt tidligere formodedes den tidligere Skt. Nicolai Kirke at være opført med hjælp fra rhinske kirkebyggere. Nyere forskning (Pajung, 2011) har overbevisende peget på en direkte inspiration fra flamsk byggeri, nærmere betegnet Sint | ||
