273
redigeringer
Aarhus Rutebilstation: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på Skolebakken, men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget. Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten [[Wilhelm Klemann]] for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Argumentet for den placering var nærheden til Hovedbanegården og færgerne til Kalundborg og København og at undgå de problematiske trafikforhold i midtbyen. | I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på Skolebakken, men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget. Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten [[Wilhelm Klemann]] for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Argumentet for den placering var nærheden til Hovedbanegården og færgerne til Kalundborg og København og at undgå de problematiske trafikforhold i midtbyen. | ||
Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af [[ | Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af [[Christian Nielsen Withen|tømrermester Withen]], udarbejdet et storslået projekt til en seks-etagers rutebilstation i Rosensgade, tegnet af arkitekt Torkel Møller. Ind- og udkørslen lå et kobbertækket midtertårn med lysavis og en ”sukkenes bro” i anden etage skulle forbinde bygningen med Hotel Royal. Da rutebilejerne i Rosensgade stemte ja til dette projekt, svarede kommunen igen med at forbyde rutebiler i den indre by fra 1. april 1930, så de til sidst så sig nødsaget til at tilslutte sig Amtmandstoft-konsortiet. | ||
Aarhus Stiftstidendes ledere var meget kritiske overfor at flytte rutebilstationen til denne ”afkrog af byen”. Mest frygtede man for, at en endestation syd for byen ville få det nordlige opland til at søge mod Randers med skadelige følger for byens handelsliv. Særligt de handlende i nordbyen frygtede for deres fremtid. F.eks. klagede en bager til byrådet over, at han ville sælge mindre brød om lørdagen, hvis rutebilerne forsvandt. Håndværkerforeningen gjorde et sidste desperat forsøg på at få en ekstra rutebilstation ved Nørregade på en grund mellem Guldsmedegade og Borggade, men rutebilejerne afviste at bekoste to stationer. Dermed lå det fast, at byen kun skulle have én rutebilstation ved banegården. | Aarhus Stiftstidendes ledere var meget kritiske overfor at flytte rutebilstationen til denne ”afkrog af byen”. Mest frygtede man for, at en endestation syd for byen ville få det nordlige opland til at søge mod Randers med skadelige følger for byens handelsliv. Særligt de handlende i nordbyen frygtede for deres fremtid. F.eks. klagede en bager til byrådet over, at han ville sælge mindre brød om lørdagen, hvis rutebilerne forsvandt. Håndværkerforeningen gjorde et sidste desperat forsøg på at få en ekstra rutebilstation ved Nørregade på en grund mellem Guldsmedegade og Borggade, men rutebilejerne afviste at bekoste to stationer. Dermed lå det fast, at byen kun skulle have én rutebilstation ved banegården. | ||
