Aarhus Rutebilstation: Forskelle mellem versioner

I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på Skolebakken, men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget. Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten Wilhelm Klemann for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Argumentet for den placering var nærheden til Hovedbanegården og færgerne til Kalundborg og København og at undgå de problematiske trafikforhold i midtbyen.  

Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af tømrermester Withen, udarbejdet et storslået projekt til en seks-etagers rutebilstation i Rosensgade, tegnet af arkitekt Torkel Møller. Ind- og udkørslen lå et kobbertækket midtertårn med lysavis og en ”sukkenes bro” i anden etage skulle forbinde bygningen med Hotel Royal. Da rutebilejerne i Rosensgade stemte ja til dette projekt, svarede kommunen igen med at forbyde rutebiler i den indre by fra 1. april 1930, så de til sidst så sig nødsaget til at tilslutte sig Amtmandstoft-konsortiet.  

I vinteren 1929-30 begyndte arbejdet på en ny rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel” mellem Sdr. Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade. Statsbanernes godsekspeditionsbygninger blev revet ned med undtagen af to, som blev bygget ind i det nye kompleks. En allé af lindetræer langs Sdr. Allé måtte også lade livet og snart skød nogle lave, grå bygninger i enkel funkisstil op, hvor der før havde været et vildnis af rustne skinner og ukrudt. Arkitekten Wilhelm Klemann havde været på studierejse i udlandet og udtalte stolt, at den nye ”rutebil-banegård” ville blive den største og mest moderne på kontinentet, da ”tilsvarende kun findes i Amerika og London”.  

Det ny rutebilstation blev tegnet af de unge arkitekter Blach Petersen, Herbert Jensen og Malling Pedersen. Det første forslag til 2,3 mio. kr. havde en treetagers hovedbygning ud mod Fredensgade og langs Sdr. Allé en perron med en godsbro, hvorfra man kunne læsse godset ud på tagene af rutebilerne. I 1954 endte man med at opføre den nuværende rutebilstation, som var 1 mio. billigere end det første projekt. Der blev kun råd til en lille grøn-hvid bygning i to etager og en benzintank på hjørnet af Fredensgade og Ny Banegårdsgade. Ved at spærre Ny Banegårdsgade og skrotte godsekspeditionen blev der til gengæld plads til flere rutebiler og til at udvide Fredensgade og Sdr. Allé med fire meter.  

Allerede i 1964 og så sent som i 1992 blev der talt om at flytte rutebilstationen til en overdækning af perronerne øst for Bruuns Bro, men trods flere tilløb blev det ved snakken. I 1990’erne var flere modeller for en fremtidig ”busterminal” oppe at vende: På den nuværende placering i kombination med et p-hus, et super-stoppested på Banegårdspladsen eller en ny station på baneterrænnet, tættere på banegården og gerne i niveau med banegårdshallen.  

I forbindelse med den socialdemokratiske regerings tilbud om 25 mio. til at styrke den kollektive trafik i 1999 vedtog byrådet projektet ”dækket”, hvor den fremtidige rutebilstation skal ligge bag posthuset på en platform i niveau med banegårdshallen. I nullerne trak den borgerlige regering løftet om støtte tilbage, så projektet måtte finansieres ved salg af byggegrunde. I helhedsplanen ”perlekæden” fra 2012 planlægges en tæt bebyggelse af området med udvidelse af Bruuns Galleri ovenpå den planlagte busterminal. Al ind- og udkørsel skal via en rampe til Ny Banegårdsgade, hvor trafikken derfor indskrænkes. Denne plan har dog også været på standby, indtil man ved, om banegårdshallen skal hæves i forbindelse med elektrificeringen af banenettet.