1.778
redigeringer
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
Loft blev skovfoged på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rigsdaler i løn for arbejdet. Loft døde i 1817, og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtog dog den gamle skovriders arbejde i 1923. Han fortsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl. Schou døde i 1839. | Loft blev skovfoged på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rigsdaler i løn for arbejdet. Loft døde i 1817, og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtog dog den gamle skovriders arbejde i 1923. Han fortsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl. Schou døde i 1839. | ||
== Navnet == | ===Navnet=== | ||
Efter Schous død kom en ny skovrider til. Han hed [[Kristian Johan Pries]], og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag. | Efter Schous død kom en ny skovrider til. Han hed [[Kristian Johan Pries]], og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag. | ||
Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840. Denne har hun sandsynligvis lagt navn til. | Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840. Denne har hun sandsynligvis lagt navn til. | ||
== Skovridergårdens fremtid til debat== | ===Skovridergårdens fremtid til debat=== | ||
Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på Moesgård. | Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på Moesgård. |