Louisenlund: Forskelle mellem versioner

Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, Niels Hansen Heide fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg.

I sidste halvdel af 1700-tallet døde præsten, og Anders Christensen, også kaldet [[Anders Loft]], flyttede ind på grunden. Hvornår dette præcist skete, og om der har boet nogle på lodden mellem præstens og Lofts, ved vi ikke, da fæsteprotokollerne fra Constantinsborg (som Marselisborg hørte til) ikke er bevarede fra denne periode. Ved salget i 1771 angives lodden dog som fæstet til Anders Christensen. Loft havde i forbindelse med sin flytning til skoven opført et nyt hus, som med stor sandsynlighed var begyndelsen på den bebyggelse, der senere bliver kaldt Louisenlund. Loft blev skovfoged på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rigsdaler i løn for arbejdet. Loft døde i 1817, og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtog dog den gamle skovriders arbejde i 1923. Han fortsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl. Schou døde i 1839.  

Efter Schous død kom en ny skovrider til. Han hed [[Kristian Johan Pries]], og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag. Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840. Denne har hun sandsynligvis lagt navn til.