Louisenlund: Forskelle mellem versioner

I [[Kirkeskoven]], som kom til at hør til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes at Baron Rodsteen af Marselisborg solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dets jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af Baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Så Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen i, der gav Charisius ret.  

Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lader Vibys præst, Niels Hansen Heide fæste skoven. Niels Hansen har dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ de huggede i Kirkeskoven. Derfor vil præsten heller ikke betale det nu. Striden verser et stykke tid, før birketinget giver præsten medhold. Striden fortsætter mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg.

I sidste halvdel af 1700-tallet dør præsten og Anders Christensen, også kaldet [[Anders Loft]], flytter ind på grunden. Hvornår dette præcist sker og om der har boet nogle på lodet imellem præsten og Loft ved vi ikke, da fæsteprotokollerne fra Constantinborg (som Marselisborg hørte til) ikke er bevarede fra denne periode. Ved salget i 1771 angives lodet dog som fæstet til Anders Christensen. Loft har i forbindelse med at han flyttede til skoven opført et nyt hus, som med stor sansynlighed er starten på den bebyggelse der senere bliver kaldt Louisenlund. Loft blev skovfogede på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rdl. i løn for arbejdet. Loft døde i 1817 og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtager dog den gamle skovriders arbejde i 1923. Han forsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl.  

Schou døde i 1839.  

Efter hans død kom en ny skovrider til. Han hed [[Kristian Johan Pries]] og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag. Det er her, at Louisenlund fården udformning, det har i dag. Nogle mener også, at det er her at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at Komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flytter til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) mener dog at navnet dog allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til hvor denne benævnelse er henne. Begge er dog enige om. At det ikke vides med sikkerhed hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var Lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840 og som hun også sandsynligvis har lagt navn til.  

Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far, Fra 1888 blev han også skovfoged på Moesgård.

Da Arthur Pries dør i 1919 kommer der en debat. Skal Aarhus overhovedet have en skovridder? Er der nok skov til det? Man diskuterer lønnen og ansættelsesforholdene, der er væsentlige elementer i diskussionen.  

Man kommer dog frem til at beholde stillingen, der efterfølgende bliver besat at [[N. J. Bang]] fra Sorø Akademi.  Bang gjorde meget for at trække borgerne i skoven. Han kom bl.a. med ideerne om at anlægge Forstbotanisk Have og Dyrehaven.  

Bang sagde op i 1946 og blev afløst af [[Kjeld Ladefoged]]. Kjeld ladefoged var Dr. Agro og desuden formand i [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1964.