Louisenlund: Forskelle mellem versioner

I [[Kirkeskoven]], som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at baron Rodsteen af Marselisborg solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dens jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen, der gav Charisius ret.  

Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, Niels Hansen Heide, fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg.

I sidste halvdel af 1700-tallet døde præsten, og Anders Christensen, også kaldet [[Anders Loft]], flyttede ind på grunden. Hvornår dette præcist skete, og om der har boet nogle på lodden mellem præsten og Loft, ved vi ikke, da fæsteprotokollerne fra Constantinsborg (som Marselisborg hørte til) ikke er bevarede fra denne periode. Ved salget i 1771 angives lodden dog som fæstet til Anders Christensen. Loft havde i forbindelse med sin flytning til skoven opført et nyt hus, som med stor sandsynlighed var begyndelsen på den bebyggelse, der senere bliver kaldt Louisenlund.  

Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på Moesgård.

Da Arthur Pries døde i 1919, opstod en debat: Skulle Aarhus overhovedet have en skovrider? Var der tilstrækkeligt skov til det? Man diskuterede lønnen og ansættelsesforholdene. Man kom dog frem til at beholde stillingen, der efterfølgende blev besat at [[N. J. Bang]] fra Sorø Akademi.  Bang gjorde meget for at trække borgerne i skoven. Han kom bl.a. med ideerne om at anlægge Forstbotanisk Have og Dyrehaven.