421
redigeringer
Jøder i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland. | På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland. | ||
1810´erne var et begivenhedsrigt årti for jøder i Danmark. Den økonomiske krise som følge af krig og statsbankerotten i 1813 skabte utryghed og en øget nationalfølelse, som bl.a. gik ud over den jødiske del af befolkningen. I den såkaldt "litterære jødefejde" i 1813 beskyldtes jøderne for at være ansvarlige for landets dårlige økonomi. Fejden, som primært foregik i litterære kredse i København og bestod af indlæg i aviser og tidsskrifter og diverse forsvarsskrifter havde næppe den store betydning i Aarhus. Det var dog først i 1849 at jøderne med Grundloven fik fastslået deres absolutte borgerret til fri religionsudøvelse. | 1810´erne var et begivenhedsrigt årti for jøder i Danmark. Den økonomiske krise som følge af krig og statsbankerotten i 1813 skabte utryghed og en øget nationalfølelse, som bl.a. gik ud over den jødiske del af befolkningen. I den såkaldt "litterære jødefejde" i 1813 beskyldtes jøderne for at være ansvarlige for landets dårlige økonomi. Fejden, som primært foregik i litterære kredse i København og bestod af indlæg i aviser og tidsskrifter og diverse forsvarsskrifter havde næppe den store betydning i Aarhus. Det var dog først i 1849 at jøderne med Grundloven fik fastslået deres absolutte borgerret til fri religionsudøvelse. Samtidig fik jøderne lov til at deltage i politik. | ||
Det fik derimod Frederik VI´s kongelige anordning af 29. marts 1814, der afskaffede en stor del af lovene om jøderne, forbød "jøde" som nedsættende betegnelse og gav tilladelse til at jøderne måtte afholde vielser, gudstjenester o.a. religiøse handlinger. Anordningen kom til at markere fundamentet for Mosaisk Troessamfund, og Frederik VI fik også i Aarhus en høj stjerne hos byens jøder herfor. | Det fik derimod Frederik VI´s kongelige anordning af 29. marts 1814, der afskaffede en stor del af lovene om jøderne, forbød "jøde" som nedsættende betegnelse og gav tilladelse til at jøderne måtte afholde vielser, gudstjenester o.a. religiøse handlinger. Anordningen kom til at markere fundamentet for Mosaisk Troessamfund, og Frederik VI fik også i Aarhus en høj stjerne hos byens jøder herfor. | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen; ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée | Rée]] og [[Magnus Lazarus | Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”'' | I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen; ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée | Rée]] og [[Magnus Lazarus | Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”'' | ||
(uddrag af Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840´erne”, 2. udg. 1959, s. 46) | (uddrag af Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840´erne”, 2. udg. 1959, s. 46) | ||
[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] | [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] | ||
| Linje 47: | Linje 46: | ||
===== Synagogen i Vestergade ===== | ===== Synagogen i Vestergade ===== | ||
- | I 1820´erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge i førstesalen den nybyggede sidebygning i [[Den Rosenørnske Gaard | sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted|Mønsteds gård]] ). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah´er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | ||
Da Rée i 1850 mistede sin hustru trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen, der året efter solgte den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15) til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev den første synagoge i Aarhus nedlagt. | |||
===== Den jødiske kirkegård ===== | |||
I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]] ved det nuværende Frederiks Allé. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bel otam'', Evighedens Have.Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om at den aldrig må sløjfes. | |||
