421
redigeringer
Jøder i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
===== Jøderne i Danmark ===== | ===== Jøderne i Danmark ===== | ||
Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder | Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder kom til Danmark i 1630´erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt. | ||
I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. | I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. | ||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
===== Synagogen i Vestergade ===== | ===== Synagogen i Vestergade ===== | ||
I 1820´erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge i | I 1820´erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning i [[Den Rosenørnske Gaard | sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted|Mønsteds gård]] ). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah´er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | ||
Da Rée i 1850 mistede sin hustru trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen, der året efter solgte den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15) til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev den første synagoge i Aarhus nedlagt. | Da Rée i 1850 mistede sin hustru trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen, der året efter solgte den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15) til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev den første synagoge i Aarhus nedlagt. | ||
