Jøder i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Omkring århundredskiftet (1800) blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk indenfor diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes samarbejde mellem højtstående jøder i København, med væsentlig økonomisk ballast, og reformivrige mænd i enevoldsregeringen.  

===== Konge, forskån os for jøder - i Aarhus =====

Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de der hidtil havde haft forretning i byen var gået fallit og flyttet pga fattigdom. Så hvis kongen ville ”byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.”  

===== ''”Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder.”'' =====

Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgrmestrene [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], mens to andre borgere, de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling| Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen| Gertsen]] (begge tobaksspindere) henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich: ”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.” Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon: ”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne Aarhus-borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.”   

===== Tag til Skanderborg =====

”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.

På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland.  

[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]]