Solbrinken
Solbrinken er en vej, som ligger i Højbjerg. Vejen går mellem Grumstolsvej og Højmarkvej i Højbjerg.
Anlagt i slutningen af 1930’erne og navngivet Niels Madsens Vej i 1940. Vejnavnet ses i 1945 ændret til Solbrinken. Vognmand Søren Madsen Petersen fra Aarhus havde i 1903 købt Højbjerggård. I 1925 overtog sønnen Niels Peter Madsen (1874-1956) ejendommen. Han var født i Amaliegade i Aarhus og blev vognmand ligesom sin far. Han løste i 1903 borgerbrev som hyrekusk og vognmand og overtog samtidig farens forretning. Gift i 1905 med Astrid Mattesen fra København. Sammen fik de en datter. Oprettede i 1907 de første automobildroscher i Aarhus og drev sin forretning på det sydlige hjørne af Fredensgade og Østergade. Fra 1916 kørte han desuden sygetransport i Aarhus.
Solbrinken på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018