Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)

Fra AarhusWiki
Rudolph Theodor Bartels

Rudolph Theodor Bartels (født den 9. marts 1829 i København, død den 26. maj 1901 i København) var kaptajn, oberst samt medlem af Aarhus Byråd fra den 21. december 1874 til den 20. december 1877

Han var søn af kaptajn og oberst Carl Friedrich Bartels.

Gift med Gorgiana Mac Cormick (født den 2. august 1837, død den 21. februar 1903).

Bartels' militære karriere

Bartels blev kadet som 14-årig, han havde egentlig 'bare' gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under treårskrigen - først med 7. bataljon, hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, og da han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl samt året efter - den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 slesvig-holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter sit sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer, og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.

Bartels under krigen i 1864

I 1864 var han med i krigen - denne gang som kompagnichef. Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men Bartels blev udmærket for sin indsats i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia. Samtidig steg han til kaptajn af 1. klasse. Fra 1867 blev han forflyttet til Aarhus, og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus. Dette varede dog kun kort, idet han igen blev forflyttet - denne gang til Aalborg - samme år. Her blev han chef for 10. regiment, og i 1888 blev han chef for livgarden.

Medlem af eller repræsenteret i...

Andre interesser

Bartels interesserede sig tillige meget for russiske militærforhold, og i Militært Tidsskrift skrev han i 1873 og 1874 om de russiske erobringer i Centralasien og om det russiske togt til Kina i 1873. I 1894 tog han sin afsked. Sit otium benyttede han til at skrive en erindringsbog om Treårskrigen, "Gamle minder fra 1848-50" (1900).

Litteratur og kilder