Nørrebrogade 14

En parade bevæger sig forbi flere, af de nu nedrevne, ejendomme i Nørrebrogade i 1950’erne. De tre lyse ejendomme til venstre i billedet blev nedrevet for år tilbage, og senere kom turen til ejendommene Nørrebrogade 2-14. Nr. 14, som vi har undersøgt i denne artikel, er den lyse ejendom med to kviste, der ses som nr. tre fra højre. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.

Nørrebrogade 14 er en adresse på Nørrebrogade, hvorpå der stod en af de ejendomme som skød op uden for den gamle Studsgades Port efter, at byportene var blevet sløjfet i 1851. Nørrebrogade 14 er et klassisk eksempel på de bygninger, som inden for en kort årrække blev opført på de tidligere markjorde, for at huse byens hastigt voksende befolkning. Selvom der blev opført mange af disse type ejendomme, er der i dag ikke mange af dem tilbage i byen.

Byggesager og bevaringsværdier

I 1997 blev der udarbejdet to kommuneatlasser over bevaringsværdige bygninger i byen. Disse kan i dag tilgås online, og her kan vi se, at Nørrebrogade 14 blev opført 1882, mens baghuset Nørrebrogade 14B blev opført i 1902. På denne side kan vi også se, at ejendommen har en bevaringsværdig på 4, hvilket svarer til en middelværdi. Ydermere står der på siden, at bygninger med værdien 1-4 er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige. Siden bliver ikke længere opdateret, så skal man være på sikker grund, skal man over i en national database over fredede og bevaringsværdige bygninger, FBB.

I byggesagsarkivet vil man kunne finde alle de dokumenter, der vedrører opførelse og ombygninger af byens ejendomme. Dette arkiv er digitaliseret og lagt på nettet. Det er dog ikke alle dokumenter, der har overlevet tidens tand. F.eks. mangler de ældste ejendomme fra oplandet ofte. I forhold til Nørrebrogade 14 er de ældste dokumenter, vi kan finde, en facadetegning fra 1900. Og der er derfor ikke oplysninger om bygherre på ejendommen. Derimod kan vi se, at der i 2006 blev givet afslag på nedrivning af ejendommen med henvisning til, at ejendommens lejligheder stadig var beboet, og at sagen samme år blev henlagt.

Et andet brugbart sted at finde informationer om bygninger er Preben Rasmussens udklipssamling. Preben Rasmussen var ansat på Erhvervsarkivet, og gennem en årrække skabte han sin omfattende udklipssamling ved at klippe ud fra aviser, bøger og artikler. Størstedelen af samlingen, der kan ses på stadsarkivets læsesal, er inddelt topografisk. I opslaget om Nørrebrogade 14 kan vi blandt andet læse, at ejendommen er en 2½ etagers ejendom med syv fag og en port, og den opført blev for lærer Yde i 1882. I Preben Rasmussens udklipssamling vil man også ofte kunne se annoncer fra eller artikler om diverse virksomheder og personer, som har haft adresse i ejendommen. I forhold til Nørrebrogade 14 må vi dog nøjes med førnævnte informationer.

Hvem boede her?

Hvem der boede i ejendommen, kan vi se i Aarhus Vejvisere, der kan ses både på stadsarkivets læsesal og frem til 1940 er lagt online.

I forhold til netop Nørrebrogade kan det være lidt svært at finde den rigtige ejendom, da Nørrebrogade oprindeligt startede længere nede, så den nuværende Nørrebrogade nr. 14 i sin tid svarede til nr. 22. Samtidigt har gaden både heddet Nørrebrogade, Niels Ebbesens Vej, Randersvej og så tilbage til Nørrebrogade.

Når den rigtige ejendom er fundet, kan vi se, at ejendommen primært var hjem for arbejderklassen og småkårsfolk. Her boede enkemænd og enkefruer, arbejdsmænd og enlige frøkner, men der er gennem tiden også blevet plads til en overhornblæser, kontorister og diverse svende. I vejviseren kan vi også se, hvem ejendommens ejer var. Et tilfældigt nedslag viser, at i 1902 var ejeren tømrer J. Yde, der selv havde adresse i Falstersgade 36. Det var samme Yde, som fik opført baghuset i dette år.

Hvis vi vil have det fulde overblik over ejendommens beboer, er skattemandtalslisterne stedet at lede. Også disse er tilgængeligt online indtil 1940. Her kan man se en oversigt over samtlige af ejendommens beboere, og ikke kun husoverhovedet som i vejviseren.

Hvis man vil dykke længere ned i historierne om det levede liv, må man ofte ty til erindringer. På erindringsportalen ”2017 aarhusianer” kan vi læse Marie Rasmine Knudsen Jensens erindringer om netop ejendommene fra Knudrisgade til Kirkegårdsvej fra 1920’erne til 1970’erne. Nogle af disse er allerede nedrevet, men historierne lever videre i Rasmines erindringer. Da Marie Rasmine flyttede til gaden i 1920’erne, havde gaden et landligt præg med mødding, høns og heste i baggårdene, og over for lå pladsen med statuen af Peter Sabroe og indgangen til den smukke Vennelystparken med springvand, åkander og japanske kirsebærtræer. Marie Rasmine selv boede først i nr. 22 og siden i nr. 16, men også beboerne i nr. 14 får en beskrivelse i hendes erindring. I ejendommen var der seks lejligheder, og gennem årene boede der mange skiftende aarhusianere her, hvoraf mange havde sjove øgenavne. Her boede blandt andre ”Goddag”, ”Danselæreren”, ”Tarzan”, ”Kaffekanden”, ”Søadmiralen” og ”Skeløje”. I kælderen lå en forretning, hvor Sigrid og Niels Juel Enevoldsen gennem mange år drev en kolonialforretning, mens der i gården lå en værkstedsbygning, hvor blandt andet ”Tak for tilliden” eller ”Kristian Kravebryst”, som han også blev kaldt, kom i sit jakkesæt med stive flipper.