Karen Clausen Bruun (1924-2015)

Fra AarhusWiki

Karen Clausen Bruun (født den 5. juli 1924, død den 31. december 2015). Hun var født Karen Clausen Wohlert, som datter af den tyske konsul Jens Ludvig Frederik Tarp Wohlert og Gudrun Clausen Wohlert.

Karen Wohlert voksede op på først Kystvejen 63 og efterfølgende i den store Villa ArnakArnak Vænge 2 i Skåde Bakker, Højbjerg.

I juni 1941 bestod hun realeksamen fra Marselisborg Skole.

Karen Wohlert var en dygtig danserinde. Hun startede med at danse ved Litte Helms i København. Da hun blev syg, flyttede hun hjem til Aarhus, hvor hun fortsatte danseundervisningen ved Thea JollesFiskergade 1. Her begyndte hun selv at undervise i dans og gymnastik.

Hun debuterede på scenen i december 1942 til Louiseforeningens velgørenhedsmatiné i Aarhus-Hallen, hvor hun dansede solo.

Under krigen måtte Thea Jolles (der var jøde) flygte, og Karen Wohlert drev skolen videre. Efter et kort studieophold ved Birger Bartholin omdøbte Karen Wohlert i 1944 danseskolen, så den blev drevet videre under hendes eget navn. Skolen underviste blandt andet i russisk ballet, havde børnegymnastik og rytmisk slankheds-gymnastik.

Efter krigen overtog Jolles atter skolen.

Den 26. marts 1946 blev Karen Wohlert gift med disponent Jørgen Bruun (Magasin du Nord, København) i Aarhus Domkirke.

Karen Bruun døde den 31. december 2015 - 91 år gammel - og er gravlagt på Hellerup Kirkegård.

Karen Clausen Bruun (1924-2015) på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Karen_Clausen_Bruun_(1924-2015)

Litteratur og kilder

  • Opslag i Århus Stiftstidende