H.P. Christensens Gade
H.P. Christensens Gade er en vej, som ligger på Christiansbjerg. Gaden ligger som en sidegade til Funch Thomsens Gade ved Stjernepladsen.
Navngivet i 1971 efter borgmester Hans Peder Christensen (1869-1945). Han var født i Gredsted ved Bramming og begyndte i smedelære hos sin far, men afsluttede uddannelsen i København. Kom i 1900 til Aarhus på Centralværkstedet og tog snart del i arbejderbevægelsens opgaver. I 1909 blev han valgt ind i byrådet på den socialdemokratiske liste. ‘Smeden’, som han blev kaldt i folkemunde, interesserede sig især for forbedringer i de kommunale tekniske virksomheder. I 1933 afløste han Jacob Jensen på borgmesterposten. Han var kendt for sit temperament og havde svært ved at overlade opgaver til andre. Han trådte tilbage i 1942 på grund af sygdom.
H.P. Christensens Gade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018