Mejlgade 19

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Graven 2)
Den fredede gård på Mejlgade 19. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
Indlæser kort...
Mejlgade 19 hører til den bygningshistoriske kategori:
Butikker

Mejlgade 19 / Graven 2 er et af de ældste huse i Aarhus. Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod Mejlgade er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs Graven rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen.

Mejlgade 19 blev fredet i 1919. Bygningen har matrikelnummer 1031 og havde fra 1827-1869 bygningsnummer 143A.


Gården bag I. C. Juuls Eftf., Mejlgade 19, set mod Graven 2, 1975. Fotograf: Poul Pedersen.

Fra to gavlhuse til ét forhus

Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod Mejlgade er en sammenbygning af to gavlhuse, hvor det nordre blev opført omkring år 1600, mens det søndre blev opført omkring 1625. Langs Graven rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder.

Hvem der oprindeligt har opført Mejlgade 19, ved vi ikke. Omkring 1670 var ejendommen dog ejet af lektor ved katedralskolen Hans Wandal, og senere i 1600-tallet blev den købt af kandestøber Hans Nielsen Gotlænder, der også havde Mejlgade 21 og 25 i sin besiddelse. Vi ved også, at det søndre forhus på et tidspunkt i 1600-tallet blev ombygget til et hus langs med Mejlgade, et såkaldt langhus. I 1750 blev det nordre gavlhus også ombygget og slået sammen med det søndre, så de kom til at fremstå som et samlet forhus med front mod Mejlgade.

Når det kommer til 1700-tallet, kan vi sætte nogle ejernavne på såsom regimentskvartermester Niels Langballe og kapellan Hans Michael Seehuus, men det er småt med spændende historier om den gamle bygning i oplysningstidens århundrede. Dem har vi til gengæld mange af, når vi kommer til 1800-tallet. Det er her, at forhuset får sine butiksruder, og stuetagen blev omdannet fra herskabsbolig til forretning. Det er også i 1800-tallet, at I.C Juul overtog ejendommen, der kom til at rumme hans virksomhed i over 160 år.

Lewis kom i gældsfængsel

Inden I.C. Juul flyttede ind, var gården hjemsted for den unge jødiske købmand Abraham Lewis, der flyttede ind i 1830. Lewis havde tidligere arbejdet for byens store jødiske købmand, Philip Hartvig Ree. Fra den nyåbnede butik solgte han smør fra Liverpool, brænde fra Vejle, schweizeroste fra Sjælland, franske vine, københavnsk kornbrændevin, og mange andre ting, som man gjorde i datiden. På de store markeder var han også aktiv og solgte korn, uld og huder til England, Rusland og Norge. Derudover havde han i 1817 været involveret i en lyssky affære, hvor han forsøgte at smugle nogle varer uden om tolden, men blev opdaget. 20 år senere kom Lewis atter i problemer, da han i 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Det lykkedes ham at betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. Under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette. Fornærmelsen har dog tilsyneladende været så alvorlig, at man gjorde en undtagelse i dette tilfælde.

Juuls Gård

Få år efter Abraham Lewis havde forladt Mejlgade 19, flyttede I.C. Juul ind i 1848, og bygningen bærer i dag stadig både hans navn og præg, da skiltet I.C. Juuls Eftf. endnu findes på bygningens facade. De første mange år fungerede Juuls butik som en almindelig købmandsforretning, hvor man kunne købe alt fra sild fra Trondheim til cigarer, citroner og gammel cognac. I.C. Juul begyndte efterhånden at fokusere på salg af malervarer, hvilket viste sig at være en god forretning. Maling blev bestilt og blandet på stedet, og forretningen endte med at blive landets ældste malerforretning. Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en skuffe, som ansatte i tidens løb har sat deres navn på – det blev til mange navne gennem mange år. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det. Juul stod også bag opførelsen af det smalle hus langs Graven i 1851. Det skulle bruges til produktion af maling. i 1878 overdrog han forretningen til M.M. Duus, men blev boende i ejendommen til sin død i 1898.

I 1980’erne lod ejerne, havearkitekt Lars Rohde og keramikeren ”Josef” – med det borgerlige navn Ingerlise – ejendommen gennemgå en omfattende renovering. Malerforretningen i forhuset fortsatte ufortrødent, og samtidigt lejede det unge kunstinteresserede par også lokaler ud til andre lokale kunsthåndværkere. Igen i 1990 fortsatte renoveringen, efter tømmermester Helge Kragelund overtog gården efter den detroniserede byggematador Kurt Thorsen, der for en kort stund også ejede Mejlgade 19. Ligesom de tidligere ejere drev Kragelund farvehandelen videre i forhuset, mens den resterende del af ejendommen blev lejet ud til forskelligt erhverv og beboelse. I 2010 var det dog slut med 162 år farvehandel i Mejlgade 19, da farvehandelen måtte sætte låget på bøtten og lukke.

Knægte, pigsten og fredning

Det er over 100 år siden, at Mejlgade 19 blev fredet, og siden er fredningen blevet udvidet og præciseret. Af fredningssagen fremgår det, at Juuls Gård er en velbevaret repræsentant for en købmandsgård med butik og beboelse i forhuset, lager og stald i side- og baghus samt i dette tilfælde farveproduktion i udhusbygningen, idet gården fra 1848 til 2010 fungerede som farvergård. Derudover kan man i sagen også læse, at ”Bygningernes indbyrdes placering og ens farve- og materialeholdning danner sammen med gårdrummets pigstensbelægning et enestående kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære med stor autenticitet".

Derudover er gården et smukt og i Aarhus sjældent eksempel på en gård fra renæssancen med et knægtbåret øvre stokværk – altså en bindingsværkbygning, hvor den øverste etage rækker lidt ud over den nederste. Knægtene, der holder den øverste etage ud mod gader, er desuden udskåret med fine detaljer, og ejendommen er i det hele taget fyldt med detaljer.” Bygningens høje alder kan også aflæses af de mange bevarede bygningsdele som bremersten, pigstensgulve, lofter med synlige bjælker, vægge med overkalket bindingsværk, revledøre, hængsler, gerichter, støbejernskomfur og meget meget andet.


Se også

Mejlgade 19 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mejlgade 19

Kilder og litteratur

  • Preben Rasmussens Samling
  • Sejr, Emanuel: Gamle Århusgader, 1960.