Ejegod Mortensen (1898-1966)

Fra AarhusWiki

Ejegod Mortensen (født i 1898 ved Pindstrup, død den 12. marts 1966) hotelejer, Jyllands Allé 122. Gift med Tulle Mortensen, far til Elsebeth og Erik Mortensen.

Ejegod Mortensen kom til Aarhus i 1922 for at hjælpe sin bror, Richard Mortensen, som havde overtaget Kasino-Teatret i Rosenkrantzgade. I 1939 blev han selv hotelejer, da han købte Hotel Aarhus i Ryesgade 3. Hotellet blev ombygget og genåbnet som Hotel Prinsen med Herregaardskroen i stueetagen. Herregaardskroen blev bortforpagtet til restauratør Georg Nielsen, og i 1941 solgte Mortensen hotellet til Adolf Kragh-Hansen, tidligere vært på Varna Pavillonen. Der gik dog kun et par år før Mortensen vendte tilbage til hotellet, som fortsatte indtil 1965, da han solgte ejendommen til boghandler Henning Clausen.

Ud over at være hotelejer, var Mortensen også en ivrig amatørtravkusk og et kendt ansigt på Jydsk Væddeløbsbane.

Litteratur og kilder

  • Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Ryesgade 3
  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, s. 92
  • Aarhus Stiftstidende, 15-03-1966, 17