City-Café
City-Café beliggende i Mejlgade 14 blev i starten drevet af Peder Chr. Bisgaard, som havde overtaget ledelsen af stedet efter bestyrerinde Helene Ericsen Sørensen. Bisgaard havde også stået for driften af restaurationer i Spanien 45 og Havnegade 28. Bisgaard indsatte Oscar Wachsmut som bestyrer, men i slutningen af 1928 måtte Wachsmut fratræde sin stilling. Herefter overdrog Bisgaard ledelsen af caféen til hotelejer Peter Poulsen, som også ejede Østbanehotellet. Peter Poulsen ejede også afholdsrestauranten Frederikshal i Frederiksgade 76, som han dog afhændede til enkefrue Kjerstine Jørgensen da han overtog City-Café.
I løbet af 1930'erne blev stedets navn ændret til Café-City, og caféen blev en afholdsrestaurant. I 1960'erne var stedet blevet omdøbt til sit gamle navn, City-Café, og var ikke længere en afholdsrestaurant.
Bevillingshavere og bestyrere
- 1927/1928-1928: Peder Chr. Bisgaard. Han indsatte Oscar Wachsmut som bestyrer, og ændrede caféens navn til City-Café.
- 1928-?: Peter Poulsen. Han indsatte Anhart Sørensen som bestyrer i 1931.
- ?: Bestyrerinde Maren Kirstine Haagaard, som senere blev indehaver af Café Kronjyden i Mejlgade 49.
- Bevillingshaver B. Bendtsen. Bendtsen, som også var bybud, blev bevillingshaver da stedet hed Café-City.
- Bevillingshaver H.V. Jacobsen.
Mejlgade 14 på Aarhusarkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur & kilder
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, s. 5-7