Charles Emanuel Pedersen
Fra AarhusWiki
Købmand Charles Emanuel Pedersen, cirka 1897 – 1966.
Pedersen blev handelsuddannet i Horsens og kom derefter til Grenå og Silkeborg. Senere blev han ansat hos Groes-Petersen i Aarhus.
Pedersen åbnede forretning i Klostergade og flyttede i 1921 til Ryesgade 5. Her åbnede han butikken under navnet Chas. E.. Butikken startede som kolonialhandel, men udviklede sig til at handle med vin, spiritus og specialvarer. Han solgte i 1964 butikken til Thorkild Pedersen.
Pedersen var medlem af Ligningskommissionen i Aarhus for Det Konservative Folkeparti. I 1945 blev han bestyrelsesmedlem af Arbejdernes Spare- og Lånekasse, hvor han blev formand i 1952.
Pedersen døde i 1966 på Aarhus Kommunehospital.
Henvisninger
- Preben Rasmussens samling
- Lars Svendsen ”Strøget i smilets by,” udgivet af Gadeforeningen Strøget*Aarhus i 2013