Carl Vilhelm Smith-Hansen (1897-1991)

Civilingeniør Carl Vilhelm Smith-Hansen, der var taler til indvielsen af Civilforsvarsgården, Viborgvej 53. Fotograf: Børge Andre Venge (1918-2012) Dato: 1959-09-05

Carl Vilhelm Smith-Hansen (født den 28. august 1897 i Højen Skov ved Vejle, død den 13. juni 1991 i Højbjerg ved Aarhus) var civilingeniør. Smith-Hansen flyttede til Aarhus Kommune i 1929, hvor han arbejdede frem til sin pension i 1973 og fortsat boede med sin familie frem til sin død i 1991.

C.V. Smith-Hansen blev gift to gange i sit liv. Første gang var med Agnes Rahbek Smith-Hansen (født Nielsen) i 1925, da han var 27 år, som han fik en datter, Kirsten, sammen med. Agnes blev født den 25. oktober 1899.

Hans andet ægteskab var med Karen Elizabeth Smith-Hansen (født Mørch) i 1941, da han var 43 år gammel. Karen blev født den 21. oktober 1915. I dette ægteskab fødtes tre børn: Olaf, Elisabeth og Henrik

Tidlige liv og karriere

Inden Aarhus

Carl Vilhelm Smith-Hansens forældre var Rasmus Smith-Hansen og Ane Marie Smith-Hansen (født Buch). Rasmus blev født den 17. januar 1869, i "Degngård " Højen skov Jerlev Vejle. Ane blev født den 17. december 1869, i "Skivdal" Højen skov Jerlev Vejle amt.

C.V. Smith-Hansen blev cand.polyt. i 1922. Herefter aftjente han sin værnepligt og gjorde tjeneste som kornet, hvilket indenfor militæret var en officerselev med rang mellem korporal og sergent, der fandtes i den danske hær imellem 1923-1951. I 1924 blev han assisterende ingeniør ved stads- og havneingeniørkontoret i Vejle og i 1928 blev han ansat som teknisk vejassistent ved Randers Amts Vejvæsen.

Stadsingeniørens Kontor i Aarhus

I 1929 blev Smith-Hansen ansat ved Stadsingeniørens Kontor og i 1931 fik han titlen afdelingsingeniør på denne arbejdsplads. I 1930’erne og 1940’erne forestod han flere store byplanarbejder i Aarhus, hvoraf udbygningen af Frederiksbjerg-kvarteret, reguleringer i Aarhus Centrum og anlægningen af ringgaderne er eksempler.

Som afdelingsingeniør ved Stadsingeniørens Kontor i Aarhus havde Smith-Hansen i 1943 anklaget stadsingeniør Axel Jørgensen Rambøll for at havde begunstiget leverandører til Aarhus Kommune, for egen fordels skyld, hvilket blev taget op i Aarhus Byråd. Ved Aarhus Byrådsmødet i februar 1944 fandt man imidlertid frem til, for lukkede døre, at beskyldningerne var ubegrundede, hvilket fik konsekvenser for Smith-Hansen. Han blev tildelt to års orlov fra Aarhus Kommune pr. første kvartal 1944 med eventuel forlængelse, og fremover skulle stå for projekteringen af den nye flyveplads ved Tirstrup Lufthavn fra eget kontor, men med den samme løn, som han hidtil havde haft som afdelingsingeniør. Smith-Hansen gav mundtlig tilslutning til byrådets beslutning.

Lufthavnschef

Som konsekvens af begivenhederne på Stadsingeniørens Kontor blev Smith-Hansen Lufthavnschef for den kommunalt drevne civillufthavn i den militære lufthavn Tirstrup Lufthavn i 1950. Det lader til, at han har trivedes i denne stilling, fordi han fortsatte med arbejdet frem til sin pension i 1973. Her spillede han en stor rolle indenfor beslutningstagen angående indenlandsk flyvning. Under hans ansættelse agerede han også luftfartssagkyndig for de fire byer: Aarhus, Randers, Grenaa og Ebeltoft.

Smith-Hansen var en af nøglepersonerne i den meget omtalte debat om anlægningen af Hammel-Lufthavn, hvor han var en af dem, der talte for anlægsplanerne. På trods af de høje udgifter, argumenterede han for, at Tirstrup Lufthavn altid kun var ment som en midlertidig lufthavn, da dens udvidelsesmuligheder var begrænsede dels pga. terrænet og dels pga. militæret. Han fremlagde, at det ville kræve en fuldstændig ombygning, nedrivning af bygninger osv., hvis Tirstrup Lufthavn fortsat skulle kunne anvendes. Prognoser, han selv havde været med til at udarbejde, viste også, at Tirstrup Lufthavn aldrig vil kunne komme op på de samme passagertal og skaffe den samme profit, som Hammel Lufthavn ville. Denne beslutningstagen fik betydning for Smith-Hansens stilling som lufthavnschef, da hans ansættelse gentagende gange blev forlænget, indtil han selv meldte ud om sin tilbagetrækning i 1973. På daværende tidspunkt var det fortsat uklart, om Hammel Lufthavn blev til noget, og Tirstrup Lufthavn var under ombygning, for at imødekomme de civile brugere.

Smith-Hansen trak sig officielt tilbage som lufthavnschef med udgangen af oktober i 1973, hvormed Aarhus Byråd afholdt en reception i lufthavnens restaurant for at hylde hans gode arbejde. Ved receptionen deltog bl.a. Smith-Hansens efterfølger, SAS’ stationschef i Tirstrup, A.H. Svendsen. Ved receptionen blev han bl.a. af SAS’ salgschef Jørgen Mæhl kaldt for ”en mand med faste principper” og ”et menneske, der var villig til at tage en fight for sine principper”, som en ros til hans fastholdelse i sine principper under forhandlinger og debatter. Ved denne anledning kaldte bygnings-distriktschef Tråsdal Møller fra Forsvarets Bygningstjeneste ham for ”en original”, som en henvisning til deres mange uoverensstemmelser under deres arbejde sammen.

Leder af Civilforsvaret i Storaarhus

I 1950 blev Carl Vilhelm Smith-Hansen udnævnt som leder af Civilforsvarskommissionen i Storaarhus. Dette blev bl.a. begrundet med, at han under krigen var en af lederne af Uddannelsen af Fabriksluftværn, og i krigens sidste tid havde han været den faktiske leder af Teknisk Tjeneste i Aarhus. Hans titel og ansvarsområde indenfor kommissionen var betegnet som kommissionens sekretær og daglige leder.

En af hans mest almindelige opgaver var at holde byrådet, virksomheder, institutioner og den almindelige befolkning orienteret om civilforsvarets arbejde, samt hvilke love og rammer indenfor det civile forsvar, der var gældende for de forskellige enheder i Aarhus Samfund. Smith-Hansen fik en meget stor betydning for civilforsvarets funktion og opbygning i Aarhus. Bl.a. stod han bag omlægningen af uddannelsesprogrammet for de frivillige i civilforsvaret.

Smith-Hansen spillede herudover en rolle, hvad angik opfordringer til, at den civile befolkning skulle hjælpe borgere i nødsituationer udenfor Aarhus. Efter en eksplosion på Aalborg Gasværk, stod mange beboere i Aalborg uden adgang til gas. I Aarhus opfordrede Smith-Hansen, som civilforsvarets leder, aarhusianerne til at give en hjælpende hånd ved at udlåne campingudstyr og el-anlæg til de aalborgensere, der var påvirkede af manglen på gas.

Civilingeniør Smith-Hansen fik bevilget sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus pr. 1. september 1967. Han forlod posten med den dertilhørende pension, men fortsatte som Lufthavnschef på Tirstrup Lufthavn. Hans stedfortræder som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev civilforsvarsinspektør E. Lynggaard.

Efter sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev Smith-Hansen den 9. september 1967 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen,, og den 15. oktober blev han hædret med et medlemskort af den engelske orden The British Empire (MBE).

Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse

Under 2. verdenskrig var Smith-Hansen meget engageret i at sikre den civile befolknings vilkår, og ifølge en artikel i Århus Stiftstidende var han leder af modstandsbevægelsens civile del i Aarhus.

Smith-Hansen var én af stifterne af LAB i Aarhus (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) i 1940 sammen med direktør Carl Jacobsen. LAB huskes især for sine spildindsamlinger, der både skaffede arbejdspladser og produktivitet af affald, samt tøjreparationscentralen, der skaffede arbejdspladser til kvindelige arbejdsløse, der havde til opgave at reparere og ombytte tøj til ubemidlede hjem, der havde behov for det. Skomagere blev også beskæftiget ved reparationer af indsamlede ødelagte sko. Smith-Hansen var den sidste formand for LAB, da foreningen lukkede i foråret 1967, sammen med organisationens sidste virksomhed, tøjreparationscentralen. Han så lukningen som en positiv ting, da det betød, at arbejdsløsheden og frygten herfor ikke længere var på det samme niveau, som den var under krigen, hvormed der ikke længere var brug for foreningen.

Fritid og Kulturliv

Udover sin meget engagerede erhvervskarriere var Smith-Hansen også meget aktiv i sin fritid og engageret i Aarhus’ kulturliv.

Smith-Hansen var én af de 19 borgere, der udgjorde komiteen bag oprettelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Hjælpefond”, og opfordrede til økonomisk støtte af institutionen ”Den Jydske Opera” og dennes forestillinger, da disse hidtil havde været gennemført på baggrund af et ”beskedent økonomisk Grundlag, saa beskedent, at selv en mindre Indskrænkning af de Midler, der har staaet til Raadighed for Den Jydske Opera, kan betyde en Fare for Institutionens fortsatte Eksistens.”

Under den nedsatte komite blev der dannet et Arbejdsudvalg med Smith-Hansen som formand. I en artikel i Århus Stiftstidende, kaldet ”Borger-Komité beder om Støtte til Operaen”, nævnes Smith-Hansen stadig som afdelingsingeniør, på trods af at artiklen er bragt efter afslutningen af sagen om Smith-Hansens anklager imod Stadsingeniør Rambøll, hvormed Smith-Hansen ikke længere var afdelingsingeniør.

Fra 1957 var Smith-Hansen også formand for den nyetablerede forening ”Den Jydske Operas Venner”, der ligesom ”Den Jydske Operas Hjælpefond” havde til formål at yde Den Jydske Opera økonomisk støtte.

Allerede i 1962 gav Smith-Hansen udtryk for sit ønske om at udtræde fra bestyrelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Venner”,, men problemer i foreningen udsatte dette. Medlemstallet faldt med 114 fra 490 til 376, hvormed Smith-Hansen opfordrede til en ny hvervekampagne for at skaffe nye medlemmer.

I 1964 blev de to foreninger ”Den Jydske Operas Venner” og ”Den Jydske Operas Hjælpefond” slået sammen ved en ekstraordinær generalforsamling efter afstemning fra foreningernes medlemmer. Smith-Hansen fortsatte som formand for, hvad der siden blev kaldt for dobbeltforeningen, men sammenslutningen løste ikke problemerne med at skaffe penge til Den Jydske Opera, da foreningen kun kunne give ca. 15 % belægning til forårsoperaen i 1969.

I 1972 blev Den Jydske Operas jubilæumsbog ”Opera i Aarhus gennem Tiderne” udgivet, og Smith-Hansen bidrog med et kapitel om hjælpefondens virksomhed fra 1951-1971,, hvoraf bl.a. hovedbibliotekaren for det danske stats- og universitetsbibliotek Emanuel Sejr har kommenteret på de betragtelige summer, Hjælpefonden i årenes løb indsamlede til Den Jydske Opera i artiklen ”Glæder og vanskeligheder – jysk opera gennem 25 år”.

Smith-Hansens arbejde med foreningerne ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner” er blevet rost flere gange. I en artikel fra august, 1972 blev Smith-Hansen kaldt for ”Den Jydske Operas ven og velgører”. I artiklen komplimenteres han for hans arbejde med Den Jydske Opera. Det nævnes specifikt, at da operaen havde vanskeligheder, gik han i spidsen for dannelsen af ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner”, og også blev formand for.

I 1973 gik Smith-Hansen af som formand for ”Den Jydske Operas Venner”, hvilket var omvæltende nok til, at det skabte debat om hvorvidt selskabet helt skulle opløses eller fortsætte sin aktivitet, fordi han havde været formand siden selskabets stiftelse i 1967.

Liv som pensionist

Smith-Hansen fortsatte med at være meget aktiv i Aarhus’ samfund på trods af, at han var gået på pension. Han opfordrede bl.a. til en fornyet indsats mod ungdomsarbejdsløshed i en artikel fra 1974 kaldet: ”Kræver indsats for de arbejdsløse unge”. Han sad desuden i Legatbestyrelsen i det meste af sin pensionsalder.

I en alder af 78 år var han i et alvorligt færdselsuheld, der medførte at han måtte indlægges på hospitalet i over et år og modtage adskillige operationer. Herefter begyndte han at motionere, og i en alder af 85 år i 1981 deltog han for første gang i det 12 kilometer lange Marselisløbet som ældste deltager og gennemførte. Han deltog efterfølgende flere gange i det årlige løb.

Den 13. juni 1991 sov Smith-Hansen stille ind, og bisættelsen fandt sted i Frederikskirken i Aarhus onsdag den 19. juni. Hans bortgang blev offentliggjort i Århus Stiftstidende den 17. juni 1991, hvor hans bidrag til Aarhus Kommune blev mindet og hyldet.