Carl Holst-Knudsens Vej
Carl Holst-Knudsens Vej er en vej, som ligger i Universitetsparken. Vejen er en sidevej til Bartholins Allé i Universitetsparken.
Navngivet i 1993 efter landsretssagfører og lokalpolitiker Carl Host-Knudsen (1886-1956). Han var født i Aarhus og blev i 1904 student fra Marselisborg Gymnasium. Efter juridisk embedseksamen i København kom han tilbage til Aarhus i en stilling som fuldmægtig. I 1923 blev han landsretssagfører og fik sin egen virksomhed. Blev i 1925 valgt til byrådet på den konservative liste. Han arbejdede ihærdigt i universitetssagen og var stærkt medvirkende til, at Aarhus fik sit universitet, og han var i en længere årrække formand for bestyrelsen. Han sad i bestyrelsen for flere store virksomheder. Holst-Knudsen var ligeledes formand for bestyrelsen i Den Gamle By fra 1941 til 1956.
Carl Holst-Knudsens Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018