Café Skovlyst

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Café Skovlyst blev omkring 1920 indrettet i en af de små arbejderboliger, som i perioden 1887-1893 blev opført på Skovvejen 21-51 af Arbejdernes Byggeforening. Caféen var styret som mange andre caféer i denne periode - med en enkefrue, som ejede stedet og drev virksomheden gennem bestyrere. Café Skovlyst var fra ca.1920-1934 ejet af Kirstine Marie Sørensen, hvorefter Karen Kristensen, som tidligere havde været ved Den Gamle Café, overtog stedet.

Senere ændrede caféen navn til Skovvejens Kro, og i 1950'erne blev stedet solgt til ægteparret Oda Jensine Pfänner (1912-1993) og Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968), som åbnede Cirkuskroen.

Bevillingshavere og bestyrere

  • Ca.1920-1934: Indehaver Kirstine Marie Sørensen.
  • Ca.1920-?: Bestyrer A.L. Jensen.
  • ?-1931: Bestyrer M. Nissen.
  • ca.1931-1939: Bestyrer Henrik Lund, som tidligere havde arbejdet som tjener i Arbejdernes Forsamlingshus.
  • ca.1934-?: Indehaver Karen Kristensen.
  • 1939-?: Bestyrer P. Petersen, som tidligere havde været tjener på Torvecaféen i Skolegade 7.

Skovvejen 23 på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skovvejen+23

Litteratur & kilder

  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 17-18