Bülowsgade

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Bülowsgade 9)
Indlæser kort...

Bülowsgade ligger på Frederiksbjerg og løber mellem Jægergårdsgade og Odensegade.

Navnegruppe på Frederiksbjerg af danske officerer, der deltog i De Slesvigske Krige.

Den nordlige del er anlagt 1878 og navngivet efter den danske officer Frederik Rubeck Henrik Bülow (1791-1858). Hans far var officer, og som godsejer ejede han flere ejendomme i Jylland. Han så gerne sønnen som søofficer, men denne ville hellere være landsoldat, og som fjortenårig meldte han sig hos militæret i Rendsborg og indledte en militær karriere. Han udmærkedesig i Treårskrigen som brigadechef i slagene ved Bov, Slesvig, Nybøl og Dybbøl i 1848. Han fik stor berømmelse som overgeneral for det sejrrige udfald fra Fredericia i 1849. Ti år efter blev der rejst en buste af ham i Fredericia lavet af billedhugger H.V. Bissen.

Den sydlige del af gaden mellem Skt. Pauls Gade og Tietgens Plads er anlagt i 1901.

Bülowsgade 1

Ejendommen er opført i 1876 af murermester I. Chr. Højbjerg.Bygningen er en 2,5 etages murstensbygning i grå farver med tegltag og kvist.

Bülowsgade 3

Ejendommen er opført i 1883 af murer H. Nielsen. [1]

Husets ejere:

  • Slagterforretning tilhørende J.P. Christiansen under navnet JP Christiansens Slagterforretning
  • Bente og Gøsta Knudsen, hvor sidstnævnte var underviser på Arkitektskolen.

Bülowsgade 9

Ejendommen er opført i 1896 og er tegnet af N. Jensen for træhandler J. Christensen.

Bülowsgade 11

Ejendommen er opført i 1883 for karetmager J. Andersen og tømrer S.C. Danielsen. Huset er en 2,5 etages malet bygning med tegltag og et ovenlysvindue.

Bülowsgade 22

Bülowsgade 29

Ejendommen er opført i 1889 af murer Simon Petersen. Huset er en 2,5 etagers bygning med bølgeeternittag og 1 kvist, en fortandet gesims og gråmalede vinduesfatninger på 2. etage med dannebrogsvinduer, der oprindeligt var hvidmalede.

  • Ejendommen husede en købmandsforretning, grundlagt i 1877 af H.P. Laursen (f. 1850, d. 1931) og ejet af Knud Laursen (f. 1882).

Bülowsgade 68

Bülowsgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Bülowsgade

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Frederiksbjerg Øst, 1979
  • Preben Rasmussens Samling: Bülowsgade - Christiansbjerg
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  1. Aarhus Stiftstidende, En hustype til mange typer mennesker, 15-11-1981