Ajstrup Skole
Der har været skole i Ajstrup siden 1743. I 1800-tallet var Malling Sogn opdelt i et vestre- og østre skoledistrikt. Ajstrup Skole dækkede det østre distrikt, som udover Ajstrup også bl.a. omfattede Neder Fløjstrup, Lillenor og Storenor. Beder-Malling Sogneforstanderskab afholdte 10. december 1844 valg i Ajstrup skole. På Ajstrup Byvej 19 og Norsmindevej 50 kan den, der kommer forbi, endnu få et lille, om end meget overfladisk indtryk af skolehistorien i det lille lokalsamfund. På Byvejen ligger to bygninger klos op ad hinanden. Der er tale om to skolehuse, og de repræsenterer hver sin tidsalder. Ingen kan være i tvivl om aldersfløjen, og det er naturligvis den "røde" skole, der er yngst og den, der i 1953 som hovedskole måtte lade livet sammen med pogeskolen eller lærerindeskolen oppe på Norsmindevej.
En moderne landsbyskole blev i 1953 med Beder-Malling Kommune som bygherre og Ali Rasmussen som arkitekt bygget ved vejen, som fra Malling fører til Mariendal Havbakker og Ajstrup Strand, i krydset ved Elmosevej og Norsmindevej (nuværende adresse: Ajstrup Strandvej 1).
Til Ajstrup Skole, som blev den nye, ikke-årgangsdelte 7-klassede centralskoles navn, overflyttedes eleverne på skolerne i Ajstrup og Neder Fløjstrup, som samtidig blev nedlagt som selvstændige institutioner. Med en ny, årgangsdelt 7-klasset skole i Malling fra 1959 kom overbygningen dér året efter, og de fleste Ajstrup-elever fortsatte herefter skolegangen efter 7. klasse i Malling Skole. Ved kommunesammenlægningen i 1970 var elevtallet 65, og i 1989 havde den ikke-årgangsdelte 7-klassede skole 56 elever foruden de til skolefritidsordningen tilmeldte børn.
Den lille og i kommunen yderligt beliggende Ajstrup Skole var til stadighed i myndighedernes søgelys som spareobjekt, og en nedlæggelse var lige op over i 1972/73, men det skulle vare endnu tyve år, før lukningen var en realitet i 1993.
I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.
Lærer Baden
Der var i 1850'erne en diskussion i Beder-Malling Sogneforstanderskab om den daværende lærer på Ajstrup Skole. Læreren var Rasmus Jensen Baden født 1795 i Hedensted Sogn, Vejle Amt. Allerede ved folketællingen i 1834 optræder han som lærer i Ajstrup. Baggrunden for diskussionen var en skrivelse fra Skoledirektionen for Hads og Ning herreder 29. Marts 1853, ”hvori forlanges Sogneforstanderskabets Erklæring, angl. Skolelærer Badens Helbredstilstand, - alt med Hensyn til om det bør paalægges ham at antage en Hielpelærer.” Forstanderskabet svarede 15. april 1853 at de indstillede Baden ”til at nyde den høyst muelig i Understøttelse til en Hielpelærers Lønning, - saafremt han paalægges at antage en saadan.”
Det blev dog ikke umiddelbart til noget og 26. maj 1854 var forstanderskabet meget uenigt. Hvor medlemmerne ellers blot noterede, hvad der blev vedtaget, følte de sig her nødsaget til at udarbejde selvstændige udtalelser. En udtalelse underskrevet af fire af de tilstedeværende otte medlemmer gik på, at selvom lærer Baden var gigtsvag, passede han hver dag sin lærergerning. De ville ikke dømme om han var for svag, men påpegede, at ellers kunne skolen opleve at skulle skifte lærer ofte. Ligesom de påpegede at Baden fik hjælp af sin søn, også ved navn Rasmus Baden, til skolen.
Hertil blev der opstillet to vetoer, som hver påkaldte sig vigtighed, selvom de bestod af mindretal. Det første veto kom fra kapellan ved Beder og Malling kirker, Asmussen, der påkaldte sit vetos vigtighed i sin egenskab af formand. Mere hård end de andre, fremhævede han, at skolen stod tilbage for pastoratets andre skoler, især i læsning, regning og skrivning, ligesom Baden, grundet sin gigt, slet ikke kunne undervise i gymnastik. Ydermere skrev Asmussen at der ”ikke til enhver Tid hersker den tilbørlige Orden og Rolighed under Underviisningen.” Det andet veto kom fra de tre resterende sogneforstandere, der påkaldte sig vigtighed, idet det var dem, der repræsenterede Mallings østre distrikt, som Baden underviste i. De meddeler at de på distriktets beboeres vegne er godt tilfredse med lærer Baden. De fastholder også, at det at Baden skulle have en hjælpelærer eller afskediges ”heelt er imod vort Ønske.”
Afslutningen blev, at ved et møde i Beder-Malling Sogneforstanderskab 20. juli 1855, oplæstes en skrivelse fra skoledirektionen af 10. maj samme år ”ved hvilken det communiceres, at Skolelærer Baden tillades indtil videre at vedblive Underviisningen i Aistrup Skole med sin Søn Rasmus's Assistance”. Baden fortsatte således som lærer på Ajstrup skole. I folketællingen i 1860 er han stadig lærer. Han var dog inden sin død 18. august 1863 blevet pensioneret. Sønnen Rasmus Baden overtog enten umiddelbart, eller kort tid, derefter, sin fars lærergerning. Idet allerede i september 1864 omtales en skolelærer Baden i Ajstrup, som forstanderskabet udnævner til ligsynsmand. Både ved folketællingerne i 1870 og i 1880 optræder Rasmus Baden som lærer i Ajstrup. I samme periode var den unge Rasmus Badens storebror (og dermed en anden søn af den ældre Rasmus Baden), Niels Baden, lærer på Seldrup Skole.
Ajstrup Skole på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
