Øvlevej
Fra AarhusWiki
Øvlevej ligger i Malling. Vejen er en sidevej vestover fra Bredgade i Malling.
Navngivet efter slægten Øvle, der gennem århundreder har boet på samme gård i Malling, nemlig Vejlgård. Gården lå oprindelig lidt længere mod syd og et par hundrede meter vest for Malling Kirke som den ene halvpart af en tvillinggård, idet en gård ved et arveskifte var blevet delt i to. Fra 1524 til 1856 gik gården i arv fra far til søn, alle med navnet Øvle, Euli eller Øvli. I 1856 kom gården midlertidigt ud af slægtens eje, men navnet vendte tilbage, da Øvle Christiansen overtog den. Slægten var i mange år og gennem generationer især knyttet til Malling og Beder Sogne.
Øvlevej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018