Øsal Ling
Øsal Ling er en tibetansk buddhistisk forening, der har til formål at være et samlingssted for alle buddhister fra forskellige buddhistiske skoler og grene i Aarhus og Østjylland. Øsal Ling betyder Lysets Have. Initiativtageren til centret var Lakha Lama (Herefter LL), der også var med til at etablere det tibetansk buddhistiske center i København, Phendeling. Øsal Ling blev indviet i maj 2010 og er både navnet på centret og på den tibetansk buddhistiske gruppe, der mødes til meditation hver mandag.
Gruppens historie i lokalområdet
Før oprettelsen af Øsal Ling havde der i 2001 været et lignende tiltag ved navn Karma Center Norbu Ling, med beliggenhed i baggården bag Center for Dybdeterapi på Kystvejen. Der er et stort personsammenfald i denne og den nuværende gruppe. Både lama Damchö Palmo samt talsmand (Iver Nakskov) og organisatorisk leder (Mette Klausen) hos Øsal Ling var med i det daværende center. Da dette på grund af manglende tilslutning og dårlig økonomi måtte lukke ned, fortsatte deltagerne i den gamle gruppe med at mødes privat. Efterfølgende fandt man et stort behov for at skabe et samlingssted samt et ansigt udadtil, hvor nye interesserede kunne henvende sig for at lære om buddhismen. I 2010 mente LL, at tiden var inde til at skabe et nyt samlingssted for buddhister i Aarhus, og opfordrede derfor nogle af medlemmerne i Tibet Charity til at opbygge en buddhistisk forening. Det tog tre måneder, fra LL fremlagde ideen til indvielsen af Øsal Ling i maj 2010. Gruppen har i dag lejede lokaler i Fredensgade 39 og fast praksisaften hver mandag. Om tirsdagen er der skiftevis studiekreds med Jim og Birgit Scott og Buddhistisk praksis i hverdagen ved Damchö Palmo. I weekenderne er der skiftende foredrag og introduktionskurser ved bl.a. den buddhistiske nonne Ani Tenzin og LL.
Organisation
Gruppens spirituelle leder er LL. Som den eneste af sin slags i Danmark anses han for at være tulku, en inkarneret lama, der bevidst har ladet sig genføde for at hjælpe andre. Udover denne autoritet har han et godt omdømme i de buddhistiske kredse, hvor han er kendt for sit engagement i nødhjælpsarbejdet i Tibet Charity. LL er den spirituelle leder for både Phendeling og Øsal Ling og fungerer i Aarhus-gruppen som rådgiver. Selv om de to foreninger betragtes som søsterorganisationer, er de organisatorisk uafhængige af hinanden, og det er ikke muligt for medlemmerne af de to centre gratis at deltage i hinandens arrangementer.
Gruppens organisatoriske leder er Mette Klausen. Som elev af LL blev hun bedt om at være initiativtager til Øsal Ling, ikke mindst på grund af sit engagement i Tibet Charity og den tidligere gruppe Karma Center Norbu Ling. Som leder er hun ansvarlig for de praktiske aspekter af centrets drift. Øsal Lings bestyrelse består af syv personer, som vælges på generalforsamlingen. Store beslutninger vedtages på bestyrelsesmøder, som afholdes ca. én gang om måneden, mens mindre ”dag-til-dag-beslutninger” vedtages af forretningsudvalget, som består af tre personer. Det er også gruppens forretningsudvalg, der varetager PR samt foreningens hjemmeside. Øsal Ling benytter sig af frivilligt arbejde. Listen af medlemmer, der har skrevet sig på til frivilligt arbejde, tæller i foråret 2012 20 personer.
Medlemmer
Siden Øsal Ling blev etablereret, har gruppen oplevet stor interesse, og medlemstallet har siden etableringen været stigende, dog mest markant i starten. I dag tæller Øsal Ling 90 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen har søgt tilflugt (dvs. har rituelt konverteret til buddhismen). Medlemmerne i Øsal Ling har ikke nogen fællesbetegnelse, men internt kalder de sig for ”Buddha-klubben”. Udover betaling af medlemskontingentet stilles der ingen krav for at være med i Øsal Ling. Buddhismen er lagt an på, at man selv tilvælger den, og ifølge gruppens talsmand nytter det ikke noget at have ydre rammer, der definerer, hvordan den enkelte skal leve sit liv.
I Øsal Ling sondrer man mellem forskellige kategorier af medlemsskaber: medlemmer, støttemedlemmer, frivillige, lærere og erfarne buddhister. Medlemmer betaler 200 kr. om året, og støttemedlemmer betaler et månedligt beløb i kr., der indenfor buddhismen anses for helligt, nemlig 108. Blandt medlemmerne er der en kønsfordeling på 64 kvinder og 26 mænd og en aldersfordeling, hvor to tredjedele er over 40 år, og nogle få medlemmer er 25-27 år. Medlemmerne kommer primært fra Østjylland. 95 % er etnisk fødte danskere, mens resten udgøres af tre nordmænd og to amerikanere. Nogle af medlemmerne tilhører samtidig også andre trosretninger.
Økonomiske forhold
Ved etableringen af Øsal Ling modtog foreningen private donationer fra to-tre personer, som tilsammen donerede 10.000-20.000 kr. Donationerne er dog ikke noget, der tales højt om, da det er en del af den buddhistiske praksis at yde til velgørenhed. Nogle medlemmer har givet udtryk for, at de gerne vil stille en underskudsgaranti, hvis projektet med udvidelsen skulle komme til at koste penge for foreningen. Der forventes at være flere udgifter forbundet med udvidelsen af Øsal Ling, idet huslejen stiger fra 4.500 kr. pr. måned til 10.000 kr. pr. måned.
Foreningen er i 2013 blevet godkendt af Familiestyrelsen som trossamfund. Da foreningen ikke modtager nogen form for offentlig støtte, dækkes udgifter udelukkende af indtægter fra kontingenter, gaver, entréindtægter og donationer ved foreningens arrangementer. Udover medlemskontingentet betaler medlemmerne 30 kr. i entre til mandagsmeditation.
Mens nogle af gruppens arrangementer giver underskud, opvejes dette af andre indtægter, som når LL to gange om året holder kursus i det aarhusianske center. Et weekendkursus koster ca. 600 kr. pr. person, og der er ca. 40-50 deltagende. Øsal Lings aktivitetsgruppe planlægger og sætter rammerne for den næste tids aktiviteter, som realiseres ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Frivillige kan få reduktion eller komme gratis med til det pågældende arrangement. Opgaverne kan være at købe ind til det enkelte arrangement, informere og tage imod betaling, arrangere siddepladser, lave te og kaffe, rydde op, vaske op og gøre rent.
Religiøs/spirituel praksis
Den spirituelle praksis kan ses som et træningsprogram, hvor første nødvendige skridt er at lære, hvordan sindet fungerer, og igennem meditation at få det til at falde til ro. Dette er et meget omfattende skridt, som for nogle kan tage år. Når sindet er fokuseret, kan man begynde at søge den filosofiske indsigt i sind og virkelighed, og ved forskellige meditationspraksisser kan man erkende verdens foranderlighed. Andre praksisformer handler om at opbygge gode kvaliteter, som retter sig mod det at være god mod andre mennesker. Udover de faste praksisaftener samles gruppens medlemmer til andre sammenkomster som fx fejring af det buddhistiske nytår, losar. Dette er en kulturel tibetansk højtid, som er blandet ind i buddhismen, men selv om den ikke anses for at have særlig buddhistisk relevans, er den sammen med andre kulturelle elementer medtaget, fordi det er ”hyggeligt” at samles omkring et måltid tibetansk mad.
Foreningens enkelte medlemmer har desuden deres individuelle spirituelle praksis. Indledningsvis har de hver fået en ”foreløbig”, men dog meget omfattende renselsespraksis, som det kan tage mange år at gennemgå. Efterfølgende får man en ”yidam” praksis (en individuel praksis på en bestemt guddom), givet af lamaen, der kan se, hvad den enkelte har brug for. Den centrale praksis for foreningens medlemmer er stillemeditationen om mandagen, hvor man opbygger fokus. Når man har gennemgået sine personlige praksisser, sætter man sig til sidst ned for at blive oplyst, ligesom Buddha gjorde under træet. Kilderne til den spirituelle praksis er på grund af den store differentiering i Øsal Ling ikke én, og der er ikke tale om én læremester. Øsal Ling ser sig selv som en paraplyorganisation, der kan indeholde alle retninger. Man er ikke interesseret i kun at repræsentere en af de fire tibetanske skoler, og der er ifølge gruppens talsmand så få buddhister i Aarhus, at der ikke er mulighed for at lave et center for hver retning.
Øsal Lings lokale er udsmykket efter tibetansk tradition med varme farver, orange og røde. På centrets alter er statuen af Buddha, som er det mest anvendte symbol. På alteret er der også placeret syv offerskåle, der alle indeholder hvert sit symbol, nemlig 1) vand til at drikke, 2) vand til at vaske sig med, 3) blomster, 4) røgelse, 5) parfume, 6) mad/ris, 7) musik (symboliseret ved en konkylie). Man ofrer til buddhaerne, men praksis ses samtidig som en øvelse i det at give. Over alteret hænger der tibetanske bedeflag, der ifølge den tibetanske tradition har påtrykte bønner skrevet på sanskrit, der sendes ud til andre mennesker med vinden. I foreningens lokale er der også et bedehjul med indlagte bønner, som man reciterer, hver gang man drejer på hjulet. Ved den ugentlige praksis bruger man tibetanske bønner, idet disse ikke kan oversættes til brugbart dansk. Af samme grund er litteraturen, man hver anden tirsdag anvender til undervisning, oversat fra tibetansk til engelsk.
Eksterne relationer
Gruppen er i 2013 blevet godkendt som trossamfund og har i den forbindelse haft kontakt med Familiestyrelsen. Foreningen har ikke forbindelser eller relationer til andre trossamfund udover de grupper, der lejer lokaler i Fredensgade, nemlig Århus Zendo og Rangjung Yeshe.
Forandringer
Øsal Ling overtog i februar 2012 den religiøse gruppe Sahaj Margs lokaler på første sal i samme bygning. Udvidelsen af gruppens aktiver skete, fordi pladsmangel i de daværende lokaler satte en begrænsning for deltagerantallet til weekendarrangementerne. Man har nu indrettet et stort tempelrum i lokalerne. I februar 2012 har Studiegruppen desuden taget navneforandring til ”Ønskegruppen”.
Original kilde
Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.
Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)
ISBN: 978-87-92829-45-0
NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører. |