Århus Ungdommens Fællesråd
Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) er en paraplyorganisation for idébestemte og samfundsengagerende ungdomsforeninger i Aarhus Kommune. I over 50 år har ÅUF været samlingspunkt for ungdomsforeningerne i Aarhus Kommune, og stået for arrangementer og projekter, der er med til skabe et indholdsrigt fritidsliv for kommunens børn og unge. ÅUF fungerer også som bindeled mellem kommunen og ungdomsforeningerne. Ligesom de står rådighed for foreningerne med rådgivning, hvis de har brug for det.
Oprettelsen af Århus Ungdommens Fællesråd
I februar 1955 blev Århus-Ungdommens Samarbejdsudvalg, der kan betegnes som en forløber for Århus Ungdommens Fællesråd, oprettet. Med oprettelsen af samarbejdsudvalget blev der skabt et forum for byens ungdomsarbejde og en kontakt til det kommunale.
Få år senere ønskede man i samarbejdsudvalget at styrke rammerne for ungdomsarbejdet i kommunen. Derfor sendte den daværende ungdomskonsulent i foråret 1958 et forslag til en rammeskitse for en nærmere kontakt med ungdommen i Aarhus til daværende rådmand for magistratens 4. afdeling, og senere borgmester, Bernhardt Jensen. Jensen anså dog forslaget for at være for omfattende og kompliceret med for mange råd, udvalg og repræsentantskaber. Det kunne risikere at øge de eksisterende problemer med mangel på ledere i ungdomsforeningerne, da lederne så ville bruge deres energi i de mange udvalg og råd i stedet for i deres respektive foreninger. Bernhardt Jensen foreslog derfor at forenkle forslaget.
Efter en debat mellem ungdomsforeningerne om forskellige forslag opstod idéen om fællesrådet. Og på et konstituerende møde 3. juni 1958 besluttede repræsentanter for 20 ungdomsforeninger i Aarhus at oprette Århus-Ungdommens Fællesråd. Det skulle bestå af en repræsentant for hver af de tilsluttede ungdomsforeninger. Fritidsudvalget deltog ved mødet, og med Bernhardt Jensen som formand godkendte de enstemmigt det nyoprettede ÅUF. Oprettelsen skete med et ønske om at erstatte samarbejdsudvalget med det formål ”at skabe et bredere forum for det frie ungdomsarbejdes tilknytning til bystyret.” Det blev godkendt af Aarhus Byråd på et byrådsmøde senere samme måned.
Sidste skoledag
Siden 1997 er der hvert år på skolernes sidste skoledag blevet afholdt et arrangement for eleverne i Mindeparken, som Århus Ungdommens Fællesråd har arrangeret i samarbejde med Ungdomsringen. Skikken med at skeje ud på den sidste skoledag går år tilbage, og i 1957 kunne man i Århus Stiftstidende læse om ”Den omsiggribende skik, at elever til den sidste skoledag skal finde på alskens tosserier”.
I Aarhus havde det i mange år været en tradition for afgangseleverne fra folkeskolen at mødes til fejring i Mindeparken og andet steds rundt omkring i byen. I 1996 kom der øget fokus på fejringen, da der gennem nogle år havde været problemer med nogle af de unges opførsel. Noget, der ivrigt blev debatteret i Stiftstidendes debatsektion. Århus Ungdommens Fællesråd meldte sig på banen som tovholder for at afholde et arrangement for de unge mennesker. Da en del af afgangseleverne i forvejen kom i Mindeparken, var det et oplagt valg for ÅUF. Arrangementet gav mulighed for at holde samling på afgangseleverne, og samtidig skabe nogle trygge rammer for en mindeværdig dag. Der bliver stillet faciliteter til rådighed, arrangeret koncerter samt mulighed for at købe mad og drikkelse. I 2016 blev Mindeparken skiftet ud med Botanisk Have, da bilræset Classic Race Aarhus blev afholdt samme dag.
Børne- og Ungebyrådet
På trods af det til tider lune og regnvåde vintervej er der mennesker at finde på skøjtebanen foran Musikhuset, også her har ÅUF haft en finger med i spillet. Banen blev ellers lukket af kommunen i 2011. Men på grund af arbejde fra Aarhus’ Børne- og Ungebyråd blev det i Aarhus Byråd besluttet at genopføre skøjtebanen i 2015. Børne- og Ungebyrådet er et samarbejde mellem Århus Ungdommens Fællesråd og Magistratsafdelingen Børn og Unge. Rådet blev oprettet på forsøgsbasis i 2007 som et led i udarbejdelsen af Aarhus’ nye Børne og Unge-politik. Eftersom forsøget havde været en stor succes, blev det i 2009 gjort permanent.
Rådet består af 31 medlemmer og ni suppleanter. Gennem Børne- og Ungebyrådet får børn og unge mulighed for at engagere sig i deres by og være med til at påvirke, hvilken retning den skal udvikle sig. Der bliver afholdt syv byrådsmøder om året, og der bliver behandlet op til fire emner pr. møde. Nogle af de behandlede emner kan ende ud i en indstilling til det voksne byråd. De forslag, som ungebyrådet stiller, har det voksne byråd forpligtiget sig til at skulle behandle. Ud over skøjtebanen har Børne- og Ungebyrådet også kæmpet for blandt andet ordblinde, sund skolemad og bedre undervisningsmiljø.
