Jens Peter Miller (1800-1864)

Fra AarhusWiki
Version fra 14. sep. 2022, 16:01 af MiaGulvadJørgensen (diskussion | bidrag) MiaGulvadJørgensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Jens Peter Miller''' - oftest omtalt kun som '''J.P. Miller''' - var teaterdirektør på det forhenværende Aarhus Teater i Kannikegade. Født i år 1800, død i juli 1864 i Aarhus. I 1851 købte J.P. Miller det gamle teater i Kannikegade, der dengang gik under navnet ''Aarhus Teater'', da byen endnu ikke havde fået de nuværende Aarhus TeaterBispetorvet. Han købte teatret af klubben Polyhymn...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Jens Peter Miller - oftest omtalt kun som J.P. Miller - var teaterdirektør på det forhenværende Aarhus Teater i Kannikegade.

Født i år 1800, død i juli 1864 i Aarhus.

I 1851 købte J.P. Miller det gamle teater i Kannikegade, der dengang gik under navnet Aarhus Teater, da byen endnu ikke havde fået de nuværende Aarhus TeaterBispetorvet. Han købte teatret af klubben Polyhymnia og overtog det formelt først ved april flyttetid i 1852. Allerede samme år begyndte planerne om en større istandsættelse af teatret, og i 1854 var det fleste forberedelser på plads. Den 10. februar dette år kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at:

"Det vil sikkert glæde Publikum at erfare, at planen til at ombygge og indrette vort Theater paa en tidssvarende Maade nu rykker Opfyldelsen nær. Hr. kgl. Bygningsinspecteur Thielemann har nemlig, efter Eierens, Hr. Directeur Millers Ønske, leveret Tegning, og Hr. Schrøder Overslag over Udgifterne, og begge Dele ere i alt Væsentligt vedtagne, og vil saaledes Arbeidet paabegyndes til Foraaret, saa at vi til Efteraaret ville være i Besiddelse af Behagelig - et godt Theater - som vi hidtil altfor længe have maattet savne. Vi have Tegningen liggende for os, og see deraf, at Huset vil blive forsynet med en rummelig Vestibule, nye Trapper, en ny Hovedindgang osv. Selve Salen vil blive afdelt i Nr. Parquet og Parterre, og i den paabyggede Etage, foruden Galleri, flerre større og mindre Loger osv. Den dygtige Architekts Smag og Indsigt er desuden Borgen for, at det vil blive saa smukt og hensigtmæssigt som muligt."

Byggeriet gik planmæssigt og i oktober stod teatret færdigt - noget var nybygget, og noget var grundigt istandsat.

Som person skulle Miller have været lidt "uhyggelig". Forfatteren Erik Bøgh skulle have beskrevet ham som "Pebersvend af Tilbøjelighed og Kvindehader af Princip". I bogen Aarhus gennem tiderne III står der desuden om ham, at han var "et kvikt Hoved, hurtig og skarp i Replikken, men Kyniker."

Litteratur og kilder