Harmoniorkestret TONICA

Fra AarhusWiki
Version fra 31. jan. 2022, 12:58 af JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Harmoniorkestret TONICA er hjemmehørende i Aarhus. Orkestret består af mere end 40 amatørmusikere af begge køn og med en bred aldersfordeling.

Som harmoniorkester er TONICA et rent blæserorkester.

Den tilbagevendende nytårskoncert i Musikhuset Aarhus er en af TONICA’s stolte traditioner, ligesom Wienerkoncerten i Rådhushallen er fast på programmet i festugen. Herudover spiller orkestret mange koncerter, såsom promenadekoncerter, familie-koncerter, kirkekoncerter m.m.

TONICA’s Tyrolere blev dannet i 1951 som en selvstændig gruppe under Harmoniorkestret TONICA, Aarhus. Gruppen består af 15-20 musikere med forsanger og egen dirigent.

TONICA’s Tyrolere har i mere end 37 år underholdt i Aarhus Festuge i TONICA’s populære telt ”Klosterhaven” på Klostertorvet i Aarhus.

Orkesteret spiller både original tyrolermusik, syng-med-potpourrier og anden festlig dansemusik.