Viby Sogn
Viby Sogn ligger i Aarhus Kommune. Sognet hører til Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift.
I sognet ligger Viby Kirke.
Viby var frem til 1970 en selvstændig sognekommune, der var delt i tre sognefogeddistrikter og havde tingsted i Aarhus. Sognet hørte dengang under retskreds Ning Herred og Hads Herred (Odder).
Viby er opstået i tiden før år 800 og skal efter sigende betyde 'byen ved vigen' og have fået sit navn efter den vig, der i oldtiden skar sig ind i landet fra fjorden vest og syd om Høskoven.
Den tidlige bebyggelse
Den tidligste bebyggelse flugtede med de veje, der i forvejen gik gennem området. Gårdene lå i nordvestlig-sydøstlig retning på den ene side af en lang bygade, som stødte til den gamle vej fra Aarhus til Skanderborg og Horsens. Landsbyen lå dermed på et befærdet område, da hovedparten af de vejfarende, der skulle ud til åmundingen passerede Viby, hvis de skulle mod syd eller sydvest.
I det 12.-13. århundrede blev en kirke i romansk stil bygget umiddelbart syd for den lille by. Overfor kirken på en lille fremspringende bakke lå den befæstede Kongsgård i middelalderen.
Kongsgården i Viby
I 1176 fandt et kongemøde sted i Viby. Her deltog Valdemar den Store. Meget tyder derfor på, at der allerede på det tidspunkt lå en kongsgård ved byen. Nogle hundrede år senere fremgår kongsgården da også en af kilde, hvor Pastor Jens Lauritsen Mariager i sin indberetning til Ole Worm i 1623 beskriver, en gård, der tidligere lå i området: "Udi Wibye Haffuer der j fordumb dage værett enn herrgaardt med nafffn Kongesgaard". Kilden tyder på, at kongsgården var forsvundet længe før 1623.
Senere har man fundet ud af, at der ved gården blev opført et kapel og en kirkegård. Kongsgården lå på en lille bakke og var sikkert omgivet af vand på alle sider (dels grave og dels naturligt vandløb). I 1890'erne kunne den samtidige ejer af den matrikel, hvor gården skulle have ligget, berette, at han havde fundet brolægning, rester fra en gårdsplads og en del fundamenter og rester af murværk, bygget af store, røde mursten.
Oldtidsminder
I det nuværende Viby Sogn er der kun gjort få oldtidsfund. Der er bl.a. fundet spor efter en stenalderboplads fra Ertebølletiden ved Rugholm (på østsiden af Brabrand Sø). Fundet bliver kaldt Brabrand-Fundet. De jordlag, som findes her, indeholder en stor mængde muslinger og snegle, og man går således ud fra, at leveforholdende her har været ganske udmærkede for stenaldermennesket. Man har i området fundet flere redskaber og affald. F.eks. flere flækkeskrabere, knive, bor, flintblokke, tværpile, en økse af hjortetak, 28 hjortetaksøkser, der er ornamenteret, flere stykker fra lerkar og en benkamme. Man har desuden fundet rester fra de dyr, der blev nedlagt i området - f.eks. kronhjorte og urokser.
Under markflade er der fundet grave, gravgods og lerkrukker fra jernalderen.
Fund på Nationalmuseet fra Viby Sogn
- Venstre skulderblad af urokse fra Brabrand Sø.
- Brabrand-Fundet
- Skaldyngefund
- Tre brandgrave, antagelig fra bronzealderen
- Lerkarskår - bronzealder og jernalder
- To lerkargrave fra overgangen mellem romersk og senromersk jernalder.
Befolkningsudvikling i Viby Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1801 | 411 |
| 1850 | 642 |
| 1901 | 880 |
| 1930 | 6.086 |
| 1955 | 12.738 |
| 1960 | 15.036 |
| 2015 | 8.219* |
- Tallet er alene fra det nuværende Viby Sogn. I 1960 og 1976 blev henholdsvis Fredens Sogn og Ravnsbjerg Sogn udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304.
Viby Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder
- August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942.
- Danmarks Kirker
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- https://digdag.dk/
