Karmeliterklostret
I den gamle bydel Brobjerg mellem Frederiksgade og Christiansgade lå i perioden 1460 - 1541 et kloster der var indviet til tiggerordenen karmeliterne. Klosteret var et af fire sådanne klostre i Danmark, og man blev første gang opmærksom på eksistensen af en gammel middelalderlig bygning på grunden i Århus, da man i forbindelse med et byggeprojekt i 1907 foretog udgravninger.
I forbindelse med Jyllands-Postens udgravning i 1922 af den gamle købmandsgårds grund, fandt man yderligere genstande, der hang sammen med de tidligere. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser forankret i Århus Museum ved Ejler Haugsted. De følgende års undersøgelser gjorde det muligt at danne sig et indtryk af klosterets arkitektoniske profil. Ikke mindst fordi klosterets plan og mål viste sig de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.
Der var således tale om et stort klosteranlæg i fire fløje. Hele kompleksets længde målte 55 meter, kirkefløjen fra vest til øst 52 meter, klostergården fra syd til nord 19 meter og fra øst til vest 26 meter. De tre af anlæggets klosterfløje har indeholdt refugium, beboelsesceller mv., og den fjerde fløj har udgjort selve kirken. En korsgang har omgivet den rektangulære klostergård, i hvis midte klosterbrønden har befundet sig. Korsgangen har dannet forbindelsesgang mellem kirken og de tre klosterfløje.
Klosteret fik en kort levetid. Som et resultat af reformationen blev det således inddraget for at indgå i kronens gods. Og i 1541 fik borgerne i Århus tilladelse til at forsyne sig med byggematerialer fra det nu nedlagte og forladte kloster. Med tiden fandt nye bebyggelser vej til den gamle klostergrund.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- E. Haugsted, Karmeliterklosteret i Aarhus. Jyllandsposten 1.1.1953.
- Læs mere om karmelitterordenen på Wikipedia.