Den Russisk Ortodokse Menighed i Aarhus

Gruppen er russisk-ortodoks og følger denne kirkes lære og praksis. Den russisk-ortodokse kirkes ledelse er den selvstyrende del af Moskvapatriarkatet - Den Russiske Ortodokse kirke udenfor RuslandDen Russiske Ortodokse Kirke udenfor Ruslands hjemmeside. Menigheden er opkaldt efter hellige Klement pave af Rom, som er skytshelgen for byen Århus. Aarhus er en havneby og en Bispemartyr Klement blev valgt som beskytter, da han er skytshelgen for sømænd. Han led martyriet ved at bliver bundet til et anker og druknede i havet. Bispemartyr Klement (eller Clemens) er afbildet på Aarhus byvåben, (Aarhus byvåben er et af de ældste bevarede fra de danske købsteder. Der kan henføres til et bysegl brugt i Aarhus omkring 1250), sammen med den anden skytshelgen for byen – Apostlen Paulus. Bispemartyr Klement (ankeret) og Apostlen Paulus (med et sværd) er vist mellem to tårne som symboliserer den gamle romanske katedral i Aarhus, opkaldte efter hl. Klement (Clemens), som havde to tårne. Den hellige Klement er såkaldt helden af "den uafskilte Kirke", dvs. han er helgen i både Ortodokse og Katolske (og Luterske) kirker.

Aarhus' byvåben

I Aarhus er særligt den russisk-ortodokse og den rumænske ortodokse kirke repræsentanter for ortodoks kristendom. Der er også kirker, der tilhører den såkaldte orientalske ortodokse kirkefamilie, såsom Den Etiopisk-Ortodokse Menighed i Århus. Den orientalske ortodokse kirkefamilie er ikke en del af de øvrige ortodokse kirkers fællesskab. Under kommunismen blev der, med baggrund i den russisk-ortodokse kirke, oprettet et såkaldt eksarkat, en eksilkirke med hovedsæde i Paris. I Aarhus er Gudsmoders Beskyttelses Menighed et eksempel på en menighed, der med baggrund i det russisk-ortodokse miljø er tilknyttet eksilkirken. Den russisk-ortodokse menighed i Aarhus er tilknyttet Den Russiske Ortodokse Kirke udenfor Rusland (Moskvapatriarkatet).

Teksten dernede skal rettes endnu.

Gruppens historie i lokalområdet

Gruppen er officielt etableret i 2000 af Moskvapatriarkatet på baggrund af en forespørgsel fra russere, som var flyttet til Aarhus. Allerede fra slutningen af 1990’erne mødtes man, og behovet for at få en egen menighed opstod. I begyndelsen kom der en præst fra Rusland og afholdt gudstjenester, og senere blev der etableret en fast russisk præst i Danmark, som afholder gudstjenester i de forskellige menigheder. Den nuværende præst, fader Sergyi, er bosiddende i København. Gruppen har tidligere benyttet Den Katolske Kirkes lokaler og var en årrække i Vor Frue Kirke (folkekirken), men benytter i dag primært Skt. Lukas Kirke (folkekirken) og mødes derudover i Diakonhøjskolens lokaler. Yderligere har der været den udvikling, at den russisk-ortodokse kirke i 2008 har købt en kirke i Hobro, hvor man således har sin egen kirkebygning.

Organisation

Gruppen er lokalt organiseret med en bestyrelse på fem personer, som står for organiseringen af gudstjenester, aktiviteter og PR og tager sig af de administrative opgaver. Den lokale bestyrelse tager beslutninger om det lokale menighedsliv i overensstemmelse med kirkens vedtægter og med Moskvapatriarkatet. Den øverste ledelse er således patriarken i Moskva. Den russisk-ortodokse kirke har kun mandlige præster. Der er udover gruppen i Aarhus en række russiske menigheder i nærheden i Vejle, Fredericia og Hobro.

Medlemmer

Der er ca. 200 tilknyttet menigheden, og heraf er ca. 150 voksne. Heraf er ca. 50 faste medlemmer, og de øvrige deltager af og til i gudstjenesterne. Der er ca. 10 voksne under oplæring i den ortodokse tro. Medlemmer har primært russisk baggrund, men derudover er der medlemmer med dansk, armensk, georgisk og syrisk baggrund. Der er mange unge medlemmer.

Der deltager ca. 30 til de almindelige gudstjenester og ca. 100 til større højtider som påsken. Udover medlemmerne kommer der også besøgende og interesserede til gudstjenesterne. Disse er velkomne og kan deltage i gudstjenesten, bortset fra nadveren. Deltagerne finder ofte gruppen gennem netværk eller ved at søge på internettet.

Kravene til at være medlem er, at man har forberedt sig på den ortodokse kirkes forordninger og accepterer evangeliet. På baggrund af denne forberedelse kan man, efter præstens godkendelse, indstilles til dåb. Personer med en luthersk eller katolsk dåb døbes ikke, men modtager en markering af, at de nu er optaget i den ortodokse tro. Det forventes, at man er aktiv i menigheden igennem minimum to år, før man kan blive optaget. Medlemmer bør gå til skriftemål og nadver mindst en gang hver anden måned, og man skal være over 18 år for at blive fuldt medlem. Man kan ikke samtidigt være medlem af andre kirkesamfund. Aldersfordelingen blandt medlemmer er forholdsvis jævn med flest mellem 30 og 50 år. Der er flest kvinder (ca. 70 %).

Økonomiske forhold

Præsten modtager et beløb fra Moskvapatriarkatet, og menigheden bistår med frivillige bidrag (donationer) til dækning af omkostninger. Gruppen låner gratis lokaler i Skt. Lukas (folkekirken) og på Diakonhøjskolen efter i længere tid at have ønsket at finde egnede lokaler til at mødes.

Religiøs/spirituel praksis

Kirkesproget er det oprindelige russiske kirkesprog, kirkeslavisk. Der bruges også dansk og engelsk i gudstjenesten, fx ved oplæsning af bibelske tekster. Den primære religiøse praksis er gudstjenesten (liturgien). Nadveren spiller en central rolle i gudstjenesten. Ortodoks kristendoms primære gudstjenesteform er liturgien, som indeholder nadver. Nadveren er central for ortodoks kristendom, og der er i det hele taget en stor vægtlægning på ritualer, hvorimod træk som prædiken, som er kendt fra især protestantiske kirkesamfund, ikke står så centralt. Skriftemål er en anden vigtig praksis. Også ikoner er en central del af den ortodokse kristendom og er en vigtig del af indretningen af gudstjenesterummet. Ikoner er hellige, og det at producere ikoner er en hellig handling, som ofte udføres af særligt uddannede ikonmalere. Ikoner er knyttet til bestemte hellige personer, ofte gudsmoderen Maria, men også en lang række øvrige helgener. Ofte er der i ortodoks kristendom bestemte helgener knyttet til menigheden. Ikoner med disse hellige personer opstilles i gudstjenesten, så deltagerne kan tænde lys og bede om forbøn.

Jul og påske er vigtige højtider. Udover gudstjenesten er der ungdomsklub en gang om måneden, og der er fællesspisning og en række kulturelle aktiviteter, som arrangeres af gruppen. Der er russisk sprogundervisning til børnene i menigheden og søndagsskole. De har, via præsten, generelt stort fokus på ungdomsarbejde og på at hjælpe med integration.

Eksterne relationer

Der er et godt samarbejde med Skt. Lukas Kirke (folkekirken) igennem lån af lokaler. Der er kontakt til andre ortodokse menigheder såsom Gudsmoders Beskyttelses Menighed. Der er også samarbejde med DanskRussisk Hus i Horsens og Aarhus, hvor der i Skt. Lukas Kirkes lokaler afholdes forskellige kulturelle arrangementer såsom koncerter og fester.

Forandringer

Gruppen er blevet større indenfor de seneste 10 år på baggrund af tilflytning af personer med russisk bag grund til Aarhus og på baggrund af medlemmer med anden ortodoks baggrund. Man er flyttet i andre lokaler og har et stort aktivitetsniveau med vægt på ungdomsarbejde, som ikke blev fremhævet som en prioritet for 10 år siden. Gruppen er således blevet mere veletableret indenfor de seneste 10 år.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.