Den Russisk Ortodokse Menighed i Aarhus
Menigheden er russisk-ortodoks. Den russisk Ortodokse Kirkes ledelse er en selvstyrende del af Moskvapatriarkatet - Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland (se Den Russiske Ortodokse Kirke udenfor Ruslands hjemmeside). Menigheden er opkaldt efter den Hellige Klement af Rom, som er skytshelgen for byen Århus, hvor menigheden befinder sig. Aarhus er en havneby og den Hellige Bispemartyr Klement blev valgt som beskytter, da han er skytshelgen for søfolk. Han led martyrdøden ved at blive bundet til et anker og druknet i havet. Bispemartyr Klement (eller Clemens) er afbildet på Aarhus byvåben, (Aarhus byvåben er et af de ældste bevarede fra de danske købstæder. Der kan henføres til et bysegl brugt i Aarhus omkring 1250), sammen med den anden skytshelgen for byen – Apostlen Paulus. Bispemartyr Klement (ankeret) og Apostlen Paulus (med et sværd) er vist mellem to tårne som symboliserer den gamle romanske katedral i Aarhus, opkaldt efter Hl. Klement (Clemens), som havde to tårne. Hellige Klement er betragtet som helgen af både den Ortodokse Kirke, de romerske katolikker og de lutherske.
I Aarhus er særligt den russisk ortodokse og den rumænsk ortodokse Kirke repræsentanter for ortodoks kristendom. Der er også kirker, der tilhører den såkaldte orientalske ortodokse kirkefamilie, såsom Den etiopisk ortodokse menighed i Aarhus. De orientalske ortodokse kirker er ikke en del af Den Ortodokse Kirke, der udgøres af de lokale Ortodokse Kirkers fællesskab, såsom den russiske, serbiske, græske, bulgarske og andre lokale Ortodokse Kirker. Under kommunismen i Rusland blev den russiske eksilkirke indstiftet, kaldet Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland. Hl. Klements menighed i Aarhus er tilknyttet Den Russiske Ortodokse Kirke udenfor Rusland, gennem dennes Tyske Bispedømme (se her).
Menighedens historie
Den Hellige Bispemartyr Klement af Roms menighed blev grundlagt i året 2015 med Metropolit Marks (Arndt) velsignelse, efter forespørgsel fra en lille gruppe ortodokse kristne i Aarhus. Den første liturgi blev tjent d. 6. februar 2016, på dagen for ihukommelsen af den Hellige, Salige Xenia af Sankt Petersborg.
Menigheden hører under det Tyske Bispedømme i Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland (ROCOR), som er en selvstyrende del af Moskvas Patriarkat, med hovedsæde i New York. Bispedømmet ledes af den herskende biskop – Metropolit Mark (Arndt) af Berlin og Tyskland, med dennes bispevikar – Biskop Job (Bandmann) af Stuttgart.
Før i tiden holdte menigheden gudstjenester i Gamle Åby kirke. Siden april 2021 er gudstjenesterne blevet tjent i Viby Præstegård (Kirkestien 1, 8260 Viby J).
Den første præsteforstander for menigheden var fader Alexander Sobol. Men efter mislykkede forsøg på at få opholdstilladelse, måtte f. Alexander tage tilbage til Rusland. Efterfølgende blev f. Sergij Plekhov fra København udnævnt som præsteforstander.
Fra 2016-2021 holdtes der sjældent gudstjenester, og først ved udnævnelsen af munkepræst, Abbed Emilijan Mrdja (serbisk – o. Емилијан Мрђа), blev gudstjenesterne mere regulære.
I januar 2022 blev præst Mihail Sukhanov udnævnt af Metropolit Mark til menighedens præsteforstander, og siden har der regelmæssigt været holdt gudstjenester i Aarhus.
I kraft af gudstjenesternes regularitet, er menigheden vokset betydeligt i løbet af de seneste to år.
Gudstjenesterne foregår både på kirkeslavisk og på dansk.
Efter hver endt gudstjeneste afholdes der fællesspisning hvor deltagerne har rig mulighed for godt samvær.
Menigheden har sit eget bibliotek med ortodoks kristen litteratur.
Menigheden har også sin egen hjemmeside se Den hellige bispemartyr Klement af Roms menighed i Aarhus og en gruppe på Facebook (se her)
Organisation
Den øverste ledelse i ROCOR er Metropolit Nikolaj (Olkhovskij) af New York og Østamerika sammen med ROCORs bispesynode, der alle åndeligt hører under Patriarken af Moskva. Det lokale menighedsråd står for de praktiske ting i menigheden, og tager alle beslutninger i overensstemmelse med Kirkens vedtægter i Den Russisk Ortodokse kirke udenfor Rusland. Menighedsrådsformanden er altid den fungerende præsteforstander for menigheden.
Medlemmer
Der er under 100 tilknyttet menigheden. Heraf er ca. 50 faste medlemmer, og de øvrige deltager af og til i gudstjenesterne. Der er ca. 5 voksne under oplæring i den ortodoks kristne tro. Medlemmerne har primært russisk og dansk baggrund, men derudover er der også medlemmer med anden baggrund.
Der deltager ca. 30 til de almindelige gudstjenester. Udover medlemmerne kommer der også besøgende og interesserede til gudstjenesterne. Alle er velkomne til gudstjenesterne, men såfremt man ikke er døbt i den Ortodokse Kirke, kan man ikke deltage i Mysterierne (sakramenterne). Deltagerne finder ofte gruppen gennem netværk eller ved at søge på internettet.
Kravene til at kunne være medlem af menigheden er, at man er ortodoks kristen. Dette kan man blive ved at tage kontakt til menighedens præsteforstander, hvor man vil blive tilbudt at blive katekiseret, dvs. oplært i den ortodoks kristne tro. På baggrund af denne forberedelse kan man, efter præstens godkendelse, indstilles til den hellige dåb. Det forventes, at man er aktiv i menigheden igennem et år, før man kan blive optaget. Medlemmer bør gå til skriftemål og nadver så ofte som muligt, hvilket typisk er ugentligt, og man skal være over 18 år for at kunne få stemmeret til menighedens generalforsamlinger. Man kan ikke blive medlem hvis man samtidigt er medlem af andre trossamfund.
Økonomiske forhold
Menigheden bistår med frivillige bidrag (donationer) til dækning af omkostninger ved afholdelse af gudstjenester. Præsten modtager ikke løn grundet menighedens gældende økonomiske vilkår. Menigheden lejer lokalerne i Viby Præstegård (Kirkestien 1, 8260 Viby J).
Religiøs/spirituel praksis
Gudstjenestesprogene er det kirkeslaviske og dansk. Den mest centrale gudstjeneste i den Ortodokse Kirkes praksis er den Guddommelige Liturgi, hvor det er den Hellige Nadver uddeles. Nadveren er central for ortodoks kristendom, og der lægges i det hele taget stor vægt på sakramenterne og deres validitet. I slutningen af hver liturgi har det siden oldtiden været en fast del af Kirkens tradition, at præsten giver en prædiken. Denne er dermed en integreret og ufravigelig del af søndagsliturgien, om end den ikke har samme karakter som prædikener i lutherske trossamfund. Skriftemål er en anden vigtig praksis, som de ortodokse kristne deltager i så ofte som muligt ifølge Skriftens ord: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vores ynder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver vore synder og renser os fra al uretfærdighed" (1 Joh. 1:8-9). Også ikoner er en vigtig del af den ortodokse kristendom og er en vigtig del af indretningen af gudstjenesterummet. Ikoner er hellige, og det at producere ikoner er en hellig handling, som ofte udføres af særligt uddannede ikonmalere. Ikoner er knyttet til bestemte hellige personer, ofte Guds Moder, Jomfru Maria, men også en lang række øvrige helgener. Man sætter ofte vokslys i stager ved ikonerne idet man beder de afbillede personer om at gå i forbøn til Gud. Vokslyset er en ofring til Gud og Hans Kirke, så der fortsat kan afholdes gudstjenester til lovprisning af Herren.
Påske og Kristi Fødsel (Jul) er blandt de vigtigste højtider. I forbindelse med disse højtider er der udover gudstjenesten også fællesspisning og en række kulturelle aktiviteter, som arrangeres af menigheden.
Eksterne relationer
Der er kontakt til andre ortodokse menigheder i både Sverige, Tyskland og Rusland.
Original kilde
Den hellige bispemartyr Klement af Roms menigheds hjemmeside
Link: Den hellige bispemartyr Klement af Roms menighed i Aarhus (hentet den 5. maj 2021)
ISBN: 978-87-92829-45-0
