Europaplads 8
Europaplads 8 er en adresse beliggende på hjørnet af Europaplads og Ridderstræde ved den gamle havnefront. På adressen ligger en hvid hjørneejendom opført i 1853. Før Europaplads blev anlagt havde ejendommen adresse på Dynkarken 4. Bygningen er også kendt som "M. Jensens Skibshandel".
Højhusprojekt
Europaplads 8 blev sammen med adskillige andre ejendomme i området opkøbt i 2010'erne af de private investorer Finn Bach Petersen og Poul Kristiansen. Årsagen dertil var investorernes planer om at opføre et højhus på en ny og stor hjørnegrund ved Europaplads, Mindegade og Ridderstræde. Sammen med etageejendommen Jomsborg beliggende Europaplads 6 og den gamle bindingsværksejendom Mindegade 12 samt sidehuset til Mindegade 10 skulle Europaplads 8 rives ned for at de nye byggeplaner kunne blive realiseret.
SAVE-registrering
Bygningen på Europaplads 8 blev i 2012 senest SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en bevaringsmæssig værdi på 5.
Europaplads 8 på Aarhusarkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Slots- og Kulturstyrelsen. Fredede og Bevaringsværdige bygninger. https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1117654