Joseph Ludvigs (1806-1848)

Fra AarhusWiki

Skomagermester Joseph Ludvigs, medlem af Aarhus Borgerrepræsentation

Født 1806 i København, død 20. september 1848 i Aarhus. Moder: Esther Cantor. Gift 20. marts 1835 i Aarhus med Lovise M. Brodersen, født 1815 i København, død efter 1851.

Karriere

Ludvigs var født i København, men havde lært skomagerhåndværket i St. Petersborg og arbejdede først der, siden i København. Den 23. juli 1832 tog han borgerskab i Aarhus som skomagermester. Han åbnede et udsalg på en 1. sal i Mejlgade og havde i markedstiden udsalg på Store Torv ved rådhuset. Siden flyttede han en del omkring.

Politik

I 1844 var Ludvigs ligningsmand, og tre år senere, i begyndelsen af 1847, blev han valgt ind i byrådet. Hans arbejde her blev af kort varighed, idet han døde det følgende år.

Medlem af eller byens repræsentant i ...

  • Brandkommissionen 1847
  • Komiteen til at anvise regninger 1847
  • Kirkeinspektionen for Frue sogn 1847-48

Litteratur og Kilder