Trige

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Trige Kommune.

Trige af: 1302 Trøcke, 1439 Thryggy.

Trige Sogn består af Trige, Pannerup, Hæst, Bærmose, Præstemark.

Historie

Kirken

var under Kærbygård 1682 til 1709, hvorefter den var i eje af Nikolaus Seidelin (Sognepræst i Skanderborg) 1709-1712, amtmand Hans Nansen, Skæring Munkgård, 1712-1730, Niels Langballe, Aarhus, 1730-1752, rektor Jens Worm 1752-1775. I april 1775 kom den igen under Kærbygård, ved slægten Secher. 1805 overtog borgmester Niels Hvid fra Aarhus og Mikkel Kaae, Gråmølle, kirkens indtægter med vedligeholdelsespligter, men fra 1810 blev tienden gradvist afhændet til sognet, og kirken overgik til selveje fra 1.1. 1911.

I byen Trige fandtes i 1963 kirke, præstebolig, skole (for Trige og Ølsted), opført i 1929 og med bibliotek oprettet 1934, kommunekontor, forsamlingshus, sportsplads, filial af Landbosparekassen i Aarhus, asfaltfabrik og to gartnerier.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering: Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Det gamle Trige ligger i fladt terræn og Trige hovedvej i terræn svagt skrående med Byhøjen som top. Byens beplantning som helhed træder ikke særligt frem, området Smedebroen-etagebyggeriet må endda betegnes som meget bart.

Bygninger og erhverv:

7 gårde og 151 beboelseshuse med udhuse. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 13.6% gård-orienteret, 73,9% beboelses-orienteret, 2,5% offentlig, 2,5% industri og 2,5% med kombinerede funktioner.

Vejnet:

Trige er opbygget i tre dele: 1) Det gamle Trige, hvor vejnettet er præget af moderat trafikerede biveje, som er asfalterede og kun delvis med fortove. 2) Trafikken på den retlinede Randersvej dominerer helt denne bydel. Derfor er de tilstedeværende fortove livsnødvendige. Byhøjvejen er dog en grusvej uden fortove og kun meget lidt trafikeret. 3) de to dele 1) og 2) er i løbet af de sidste årtier som følge af det Aarhusianske pres vokset sammen i boligbyggeri, bygget langs regelmæssigt grenede asfaltveje med fortove.

År	1974
Indbyggertal	400
Antal bygninger	204 bygninger fordelt på 170 ejendomme, heraf 7 landbrug
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige
Særkende for landsbyen	Som bevaringsværdifuldt byområde bør nævnes de første 5-6 huse langs begge sider af Bærmosevej. Den vigtigste negative faktor for Trige er den for store målestok, som langsomt turer med at ødelægge landsbyen; den gennemgående hovedvej, udstillingen af Harvester International og det igangværende etagebyggeri er eksempler herpå. Derudover er byen behersket af en del uorden; især Smedebroen og Randersvej gør et uordentligt indtryk.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder:

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Danmarks Kirker, 4. bind, 1980, s.1707.

Trap Danmark, bind VIII, 1963.