Skejby Sygehus
Skejby Sygehus, nu Aarhus Universitetshospital Skejby (AUH) ligger nord for Aarhus i Skejby. Det er et stort specialhospital med forskning, uddannelse, samarbejde med private virksomheder - og så naturligvis sygehusbehandling af patienter.
Første etape af sygehuset blev taget i brug i 1987. Siden er andre af byens hospitaler flyttet til Skejby, blandt andet Aarhus Kommunehospital i Nørrebrogade, Amtssygehuset i Tage Hansens Gade, Marselisborg Hospital i P.P. Ørums Gade og Samsø Syge- og Sundhedshus.
Hospitalet behandler blandt meget andet sygdomme i hoved og nervebaner, hjertesygdomme, kræftsygdomme, kvindesygdomme og fødsler, diabetes, lungesygdomme. Der er en akut skadeafdeling, helikopterplatform, et patienthotel med restaurant og opholdsrum.
Ved årsskiftet 2017/2018 var der ansat 9.846 medarbejdere. Der er 894 sengepladser og 94 patienthotelsenge.
♦ Denne side er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser
Kilde og litteratur
- Aarhus Universitetshospitals hjemmeside