Badeanstalten Spanien
Badeanstalten Spanien, der ligger på Spanien 1 overfor Rutebilstationen, åbnede dørene for publikum første gang 15. september 1933. Det var stadsarkitekt Frederik M. Draiby, der i samarbejde med ingeniør C. Juul havde udarbejdet bygningsprojektet, og dengang var det med både saltvand fra bugten, mange former for brusebade og højfjeldssolbade.
I indgangen var der til højre billetkontor og til venstre aviskiosk. Fra forhallen førte en bred trappe op til venterummet med konditori, hvor der desuden var direkte adgang til den specielle dameafdeling med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol, pedicurerum samt omklædningsrum.
Fra venterummet førte en trappe videre til 1., 2. og 3. sal. På 1. og 2. sal var der omklædningsfaciliteter for svømmehallen. 1. sal for damer og 2. sal for herrer samt særlige rum med skabe beregnet til sportsklubber.
I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde.
I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade, fandtes en afdeling med billige bade med omklædningsrum, afsæbningsbænke, brusere samt et damprum.
Derudover fandtes der foruden de nævnte afdelinger også to lejligheder samt en herre- og en damefrisør, hvor gæsterne kunne slutte deres besøg i badeanstalten. Tårnet rummede dengang reservoirer for saltvand og ferskvand.
Byens første svømmehal
Der var kun fire andre svømmehaller i Danmark, da den kommunale badeanstalt og svømmehal åbnede i Aarhus i 1933. Derfor blev svømmehallen én af byens turistattraktioner. Samtidig var den midtpunkt for århusianske motionssvømmere, klubsvømmere og skoleelever.
Flere klubber holdt til i svømmehallen: AGF, Aarhus 1900, Speed, ASS ( Aarhus Studenternes Svømmeklub) og AIA (Arbejdernes Idræts-klub i Aarhus). Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.
En ny badeanstalt på tegnebrættet
I 1926 lukkede Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt, der var den første kommunale badeanstalt i byen. Efter 17 års brug var den simple badeanstalt blevet udslidt og uhygiejnisk. Samtidig skulle grunden bruges til udvidelsen af elværket. Man gik derfor i gang med at udarbejde forslag til en ny kommunal badeanstalt beliggende på Spanien.
I 1930 godkendte byrådet et forslag til en ny badeanstalt med tilhørende svømmehal til 750.000 kr. Murerarbejdet gik i gang i 1931, og arbejdet varede frem til 1933. Da bygningen stod færdig, var den imidlertid blevet dobbelt så dyr som budgetteret.
Allerede i 1927 havde stadsarkitekt Draiby dog fremlagt et forslag til en ny badeanstalt, men dengang sagde byrådet nej, fordi projektet var for dyrt. Draiby arbejdede derfor videre på nye tegninger. Det første billede viser et forslag fra 1928.
I den anden tegning fra 1930 er der blevet tilført et tårn med tydelig skiltning af bygningens funktion. Og ved indgangen er der lavet glasdøre og butiksvinduer. Som det ses, afviger tegningen ikke så meget fra den bygning, som man endte med at bygge.
Teknisk set Europas bedste
I Aarhuus Stiftstidende kunne man den 13. sep. 1933 læse, hvordan badeanstalten var ”Teknisk set Europas bedste”. I århusianernes øjne var der altså ingen tvivl om, at deres nye badeanstalt var et teknologisk vidunder. Badeanstalten var da også et udstillingsrum for den nyeste teknologi.
I svømmehallen var der fx mulighed for at starte et kunstigt regnvejr fra loftet med duft af fyrrenåle. Der var belysning under vandet og varme i gulvet omkring bassinet. Havvandet i svømmebassinet blev kontinuerligt udskiftet med grundigt renset saltvand, som kom fra elværkets kondensatoranlæg. I rensningsprocessen blev vandet tilført klor. Man havde derfor udviklet et særligt ventilationssystem, som sørgede for udluftning i svømmehallen såvel som i resten af badeanstalten.
Der var også eksempler på teknologisk avancerede løsninger i de andre afdelinger, fx vandafkølede stålrørsstole i varmluftsrummet og solarium, hvor man ”kan drømme sig bort til Californiens evige Sol”. Og så var der selvfølgelig også telefon i alle afdelinger.
Indvielse af badeanstalten på Spanien
Efter den officielle indvielse kom der I løbet af to dage kom 60.000 folk fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.
I indvielsestalen forklarede den socialdemokratiske borgmester H.P. Christensen bl.a., at budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag. Badeanstalten blev også kaldt for ”smedens vaskehus” pga. borgmesterens baggrund som smed.
Et farverigt funkishus
Badeanstalten Spanien er et fornemt arkitektonisk eksempel på dansk funktionalisme, hvor traditionelle danske byggematerialer mixes med et nyt, renset stiludtryk. Samtidig brydes den arkitektoniske renhedsdyrkelse af farvestrålende bemaling og badende kroppe i alle former og størrelser.
Den massive bygningskrop i teglsten og kobber er i funktionalismens ånd umiddelbart renset for klassisk dekoration. Alligevel er der på tårnet flade murstenssøjler, der ligesom klassiske pilastre giver facaden dynamik og dybde.
Neonskiltene, der også er fra 1933 formidler bygningens funktion med et moderne dekorativt udtryk.
Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner.
Badeanstaltens ansatte
Der skulle mange ansatte til at servicere og holde øje med badegæsterne.
Da badeanstalten åbnede i 1933 bestod personalet af 1 bademester og 1 badeinspektrice, 7 mandlige og 7 kvindelige badeassistenter, 1 maskinmester og 1 maskinassistent, 2 damer i billetkontoret, 2 arbejdsmænd, 2 piccoloer samt 4 rengøringskoner.
Udover badeanstaltens personale var der andre ansatte, som ordnede badegæsternes negle og hår, gav dem massage og betjente dem i konditoriet og aviskiosken.
Personalet var ikke kun ansat til at yde gæsterne service. De skulle også holde øje med, om badeanstaltens regler blev overholdt, og især hygiejnereglerne blev strengt håndhævet.
Etagevask i køkken og karbad i stue
I begyndelsen af 1900-tallet havde kun et fåtal af århusianerne eget bad. Derfor nøjedes de voksne tit med etagevask ved køkkenvasken. Børnene blev puttet i en balje med varmt vand, der om vinteren blev placeret i stuen ved kakkelovnen. Men det var besværligt at opvarme vandet, så børnene fik højst bad en gang om ugen, som oftest om lørdagen. Helt op til 1940 vaskede tre ud fem århusianere sig på denne måde. I skolerne havde børnene også mulighed for lejlighedsvis at få bad.
De første badeanstalter i Aarhus
Siden 1800-tallet havde der eksisteret forskellige badeanstalter i Aarhus, som byens borgere kunne benytte sig af, hvis de ikke havde mulighed for at bade derhjemme. Der var både indendørs badeanstalter og udendørs søbadeanstalter, hvor man badede i havet.
De indendørs badeanstalter var private indtil 1909, hvor Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt blev opført på Badevej bag gaderne Spanien og Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på kommunehospitalet eller fattiggården. Badefaciliteterne var dog ret simple i folkebadeanstalten, som var blevet opført i en ombygget kostald med bølgebliktag.
Badeliv på de kommunale søbadeanstalter
Søbade Anstalten var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus. Den blev imidlertid nedlagt i 1885, og der blev samme år bygget to nye kommunale badeanstalter nord og syd for byen.
Nordre Badeanstalt blev bl.a. brugt, når skoleeleverne skulle have svømmeundervisning. Den anden kommunale søbadeanstalt, som blev opført i 1885, var Søndre Badeanstalt ved Strandvejen. Badeanstalten blev også brugt af skoleelever.
Kort før 1. Verdenskrig blev Trouville og Varnas Havbad opført på stranden ud for Dyrehaven. I 1933 blev der bygget en ny stor søbadeanstalt ved Riis Skov kaldet Århus Søbad. Badeanstalten blev senere kendt som Den Permanente Den Permanente. Om sommeren arbejdede livredderne fra Den kommunale Badeanstalt og Svømmehal på Spanien også på Den Permanente Badeanstalt. For enkelte fortsatte det udendørs badeliv i vinterperioden.
Det ugentlige bad
Efter syv år uden en kommunal badeanstalt i Aarhus fik byens borgere i 1933 endelig billige og moderne badefaciliteter, da den nye kommunale badeanstalt åbnede på Spanien. Mange tog derfor en ugentlig udflugt til badeanstalten for at komme i bad.
I badeanstalten kunne man både tage karbad og brusebad med varmt vand. Inden man fik lov til at stille sig under bruseren, skulle man dog skrubbes med sæbe og træuld. Var man ikke grundig nok, blev det påtalt af personalet, der gerne gav en hjælpende hånd.
Under svømmehallen var der ekstra billige folkebade, hvor man kunne gå direkte ind fra gaden og tage brusebad og dampbad. Folkebadene var særligt indrettet til arbejderne på havnen.
Grossererbadet
På 3. sal lå damp- og varmluftsafdelingen for herrer, der i folkemunde kaldtes for grossererbadet. Det var den eksklusive etage, hvor den velstillede gæst kunne få plejet og hvilet sin trætte krop, mens badeanstaltens piccolo sendte hans tøj til rensning eller hentede en ny skjorte. Herefter kunne gæsten måske lige nå en klipning ved badeanstaltens herrefrisør, inden frokosten blev serveret.
På samme etage lå en massage- og lysbadeafdeling med medicinske bade og karbad. Her var det fx muligt at få lysbehandling med en kulbuelampe. Kulbuelampen udsendte ultraviolet lys, som havde en bakteriedræbende effekt på sygdomme som hudtuberkulose.
Kvinderne havde deres egen luksusafdeling i stueetagen med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol og pedicurerum.
Svømmehallen
Badeanstalten Spanien har også været kendt under navnet Aarhus Svømmehal. I 1930erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som Kirsten Busch-Sørensen, Fritze Nathansen og Eva Arndt.
2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som Aarhus Svømmestadion, hvor der var bedre plads til svømmere og publikum
Et bad til enhver lejlighed
Fra begyndelsen var badeanstaltens faciliteter tænkt til at styrke borgernes sundhed og trivsel, ligesom det er i dag. Men nu er der ikke det samme behov for de helt basale badefaciliteter, som der var dengang. Derfor er badeanstaltens funktion blevet gentænkt, og bygningen er blevet renoveret, senest i 2012. Badeanstaltens tilbud er gjort mere tidssvarende med udgangspunkt i stedets tradition og stolte historie.
Se mere om Badeanstalter i Aarhus.
Kilder
- Første version af artiklen er forfattet af Vibeke Korsholm Hansen, formidlingsprojekt for Aarhus Stadsarkiv og Badeanstalten Spanien.
- Badeanstalten Spaniens egen hjemmeside
