Polyhymnia
'Selskabet Polyhymnia'Fed tekst var en klub for byens borgere, hvor folk mødtes omkring diskussioner, læsning og teater. Selskabet blev stiftet i 1815 og eksisterede frem til 1978. Selskabet holdt gennem mange år til i Kannikegade.
Selskabet Polyhymnia blev stiftet den 14. januar 1815 ved at sammenlægge to selskaber: Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus. Navnet Polyhymnia stammer fra den græske mytologi hvor Polyhymnia er sangens, dansens, pantomimens og geometriens muse.
Selskabet Polyhymnia var gennem mange år et mødested hvor medlemmerne kom for at diskutere, læse i foreningens store bibliotek og tidskriftssamling, komme til baller, teaterforestillinger og for at spille kegler, billard og andre spil. Herudover var selskabet kendt for sin gode mad og vin. Det var også et sted hvor sang, specielt de sange der var udgivet i Polyhymnias sangbog
Polyhymnia arvede ved sammenlægningerne af de to selskaber en dobbelthed som kom til udtryk i de emner selskabet dyrkede: litteratur og diskussion samt tater og dramatik. I 1821 kom de første love for selskabet Polyhymnia. Lovene havde ikke mindre end 225 paragraffer og derudover en del tillæg. Paragrafferne omhandler alt fra stiftelsen til bøder og lignende. I 1832 blev der skåret ned i paragrafferne fra 225 til 164.
Selskabets bygninger
Selskabet holdt til i Kannikegade i det hus som tidligere havde tilhørt Kronprindsens Klub. Grunden dækkede Kannikkegade 18, også kendt som Kannikegården, Kanikkegade 16, Post og telegrafbygningen og Kanikkegade 14 hvor Polyhymnia holdt til. Til grunden hørte også en stor have medlemmerne brugte om sommeren.
I februar 1846 besluttede Polyhymnia sig for at bygge en ny klubgård. Klubben havde da en gæld på 19.720 Rigsdalere og kunne sælge deres samle bygning for 5.000 Rdl. Den nye bygning blev anslået til at koste 15.000 Rdl. Klubgården stod færdig i 1851 lidt vest for teateret. Ved indvielsen den 14. januar 1851 havde rektor Hans Henrich Blance skrevet en sang hvor af første vers lyder: ”Et Hus har rejst sig her med høje Sale Og samler os i Aften første Gang. Til Samkvems Lyst, til Dans og muter Taler Det vies skal med Kvad og Harpeklang. Et herligt Rum sig aabner for vort Øje, Et mægtigt Vintertelt mod Stormens Hyl, Det byder efter Dagens Kamp og Møje Den trætte Aand et Glædens Asyl.” I 1901 blev der facaden på bygningen ændret til en der var tilpasset tidens mode. I 1915 solgte selskabet sin bygning og holdt herefter til i nogle lejede lokaler i Hotel Royal.
Polyhymnias Teater
I 1816 åbnede Polyhymnias Teater på en del af grunden i [[Kannikegade] i en bygning kaldet Kannikegården. Opførslen af teateret gav dog foreningen store økonomiske problemer, da byggeriet blev meget dyrere end det oprindeligt var anslået til. Dette efterlod selskabet med en stor gæld hos forskellige långivere og medlemmer som var tæt på at vælte klubben. Det var kun efter en bøn til Kancelliet at der kom styr på gælden. Teateret havde sin glansperiode frem til 1825 hvor der blev skåret ned på antallet af forestillinger ti 5 årlige forestillinger mod mange flere tidligere.
Fremtrædende medlemmer
Af fremtrædende medlemmer i Polyhymnia kan nævnes: - Overkrigskommisær Hans Peter Ingerslev til Rugård Gods som var med til at stifte foreningen - Redaktør Adoplh Friederich Elmquist som var en af drivkrafterne bag teateret. - Prokurator og politimester Jørgen Nielsen - Distriktskirug Ernst Peter Weis - C. Niemann Rosenkilde - Drejer Johannes Liisberg - Købmand Marcus Galten Bech - Maler Jørgensen - Ritmester og generalmajor H. A. Juel - Pastor Jacob Steenberg - Rektor Hans Henrich Blache som skrev adskillige viser og sange til selskabet - Kaptajn og stadsmusicant Peter Albrecht - Rektor J. Stougaard - Borgmester H. A. Fleischer - Købmand Hans Raae - Agent J. Røgind - Birkedommer Christian Rasmussen - Agent H. Meulengracht - Kammerherre og stiftsamtmand Dahl - Oberst Julius Høegh-Guldberg - Stiftsfysikus Hans Christian Weis - Krigsråd [J. Ahnfeldt]] - Oliemøller Christian Bang - Justitsråd L. Fabricius - Købmand I. P. Hammershøy - Købmand H. C. Liisberg - Vinhandler F. Fulling - Ritmester Freisleben - Arveprins Frederik Ferdinand - Arveprinsesse Caroline - Stiftsamtmand C. G. Rosenørn - Biskop G. P. Brammer - Toldinspektør og justitsråd A. Muller - Christian R. Ottestrøm - Johannes Magnus Mørk - Købmand Hans Broge - Arkitekt Thorkel Møller - Malermester Laurits Kruse - Læge Anton Hansen - Adjunkt Th. Schaldemose - Prokurator O. H. Nors - Rådmand H. Liisberg - Kammerjunker R. v. Scholten - Oberst Stephan Ankjær - Overlærer Niels Kraiberg - Kammerherre og oberst F. C. A. Bauditz - Postmester J. L. Federspeil - Købmand Emil Secher - Overlærer L. Kleisdorff - Skolebestyrer P. B. Fenger - Overretssagfører Christian Kier - Læge Christian Grauer - Overretssagfører Christian Selmer - Købmand F. D. Matzen - Overlæge Emil Muller - Læge Ove Bayer - Overretssagfører O. Gulmann - Stadsingeniør O. Jørgensen - Læge A. H. Winge - Apoteker Reimers - Fuldmægtig N. Kiørboe - Læge Charles Jørgensen - Kaptajn H. V. C. Rasmussen - Justistråd C. J. Flagstad - Bankbogholder F. B. G. Schack
Litteratur
- Baumgarten, Torkil: ”Selskabet Polyhymnia gennem 100 aar, 1815-1915” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1915. - ”Love for Selskabet Polyhymnia i Aarhuus” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1832 - Sejrs Sedler - Om polyhymnia på Den Store Danske