Louisenhøj
Louisenhøj blev opkaldt efter komtesse og geheimekonferentsrådinde Louise Charlotte Güldencrone. Det blev med tiden hjem for flere historiske personer og til sidst en del af Stefanshjemmet.
Louisenhøj skabes
Huset var hjem for geheimekonferentsrådinde Louise Charlotte Güldencrone i 7 år, fra 1840 til 1847. Stedet var en gammel skovridergård i 15 fag, hvor der hørte en del marker til. For at huset skulle være standsmæssigt passende for den adelige frue, blev der foretaget radikale ombygninger af ejendommen. Af de 15 fag, som huset bestod af, rev man alle ned undtagen 4 i den vestlige ende. Herefter opførte man et stort grundmuret hus, 20 gange værdien af det tidligere stuehus. I 1847 flytterde Louise Charlotte Güldencrone ud af ejendommen. I stedet køber proprietær Waldemar Møller ejendommen d. 1. november. Han bor på gården i 13 år, før han i 1860 flytter ud. Han beholder dog fortsat ejendommen, men lejer den ud til Generalmajor Frederik Gotthold Müller. Generalmajoren var en dekoreret officer, der bl.a havde været med i Rytterfægtningen 31. maj 1849 under General Rye. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter de flyttede ind. Efter hendes død insisterede Müller på at huset skulle forblive som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over Aarhus Bugt, forblev der ”hendes værelse” og på en høj hvor parret ofte gik tur lå fortsat Generalindens Bænk, som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener. I 1873 flytter han ud, og propreitær E. H. B. Petersen lejer sig ind. Han bor her dog kun i to år.
Kammerråd Niels Rasmus Erichsen og sønnen, propreitær Fr. Erichsen forpagtede Louisenhøj fra 1875. Kammerråd Erichsen var selv dette år blevet valgt ind i Aarhus Byråd. Han var medlem af Aarhus Borgerlige Skydeselskab, hvor han i 1878 blev formand frem til 1881. Kammerråd Erichsen var kendt som en af Jyllands allerstørste landmænd.
Kommunen overtager
Ejendommen blev lagt om i 1881, sansynligvis i forbindelse med at ejendommen overgår fra Waldemar Møller til komunnens ejerskab. Hefter kunne huset forpagtes separat fra markerne. Der opføres et lille bindingsværkshus, hvor Carl Rasmussen flytter ind. Han forpagter herefter landbrugsjorden imens boligen lejes af en kunstner, Andreas Fritz. Han holdte meget af Marselisborgskoven og brugte gennem tiden både haven og skoven som motiver.
Aarhus Kommune overtager Marselisborgskoven i 1899 og i den forbindelse forbeholdte kommune sig retten til at sælge nogle af markerne fra Louisenhøj. Besiddelserne svandt ind og man havde herefter kun plads til seks køer og to heste. Det kunne man mærke få år efter, da en del af den solgte jord blev udstukket til boliger. Bebyggelsen skete bl.a. på en del at Louisenhøjs have.
Andreas Fritz døde i 1906. Herefter ønskede kommunen at sælge ejendommen, så den kom i privat eje. Dog blev kommunens mindstepris ikke mødt af de potentielle købere, så det blev ikke solgt. Man fortsatte med at leje ud herefter. Dog skulle den nye lejer nedlægge alle sidebygninger, stalde og tilbygninger. Herefter nedlægges landbruget. Den nye lejer bliver fabrikant Hilmar Vestesen. Han var fra 1885 medindehaver af Frichs. Ud over de obligatoriske nedrivningsopgaver bygge han også stuehuset om, så det fik en sidefløj i stuehusets vestende og en karnap i østgavlen, vendt mod havet.
Vestesen flyttede fra Louisenhøj i 1916, hvorefter Komunnen endelig fik solgt ejendommen. Det var landbrugskandidat J. J. Jespersen der købte ejendommen, hvor han senere flyttede ind. Han boede dog kun i huset indtil 1919. Her blev det solgt til den aarhusianske filmmand Thomas Hermansen. Han solgte det allerede igen året efter, i 1920. Han solgte det muligvis pga. en god indtjeningsmulighed. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr.
Hermansen fik ejendommen solgt til direktøren for Aarhus Oliefabrik, Janus Ørum Petersen. Ørum Petersens ejendom blev sat på auktion i 1923. Her er det menighedsplejerne og Diakonhøjskolen der er de højestbydende med 60.000 kr. Her indretter man et hjem for de kronisk syge. Hjemmet får navnet Stefanshjemmet. Stefanshjemmet bliver indviet d. 14. september 1923.
Institutionen bygger løbende en del til. I 1932 opfører man bl.a. en grå bygning ved siden af Loisenhøj - en ny kvindeafdeling. Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på. Så i 1967 begynder Stefanshjemmets bestyrelse at snakke om, at rive den gamle bygning ned for at opføre noget nyt. Bestyrelsen mødte dog modstand fra Udvalget for bevaring af gamle bygninger i Aarhus, som gik ind i sagen. Det blev en lang debat, som fik sin afslutnind 8. Juni 1972. Byrådet vedtog at tilslutte sig Stefanshjemmets ønske om at rive bygningen ned. Louisenhøj var væk få måneder senere.
Litteratur
- Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
- August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
- Digital Tinglysnings hjemmeside
