Hans Broges Gade
Hans Broges Gade ligger på Frederiksbjerg. Gaden går fra Skt. Pauls Kirkeplads til Marselis Boulevard. Hans Broges Gade blev navngivet i 1901, opkaldt efter storkøbmanden Hans Broge.
Gaden var en del af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambts udkast til byplanen for området syd for banegraven - det nuværende Frederiksbjerg. Hans Broge Gades buede forløb, skulle være med til at give kvarteret mere liv og dynamik.