Aage Garde (1876-1955)

Version fra 6. maj 2019, 13:41 af Cjk (diskussion | bidrag) Cjk (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)

Aage Garde , f.18.3.1876 d.14.9.1955

Aage Garde

Født og opvokset i Kerteminde og København som søn af lægen Jacob Garde sammen med sin tvillingebror Axel Garde (senere forfatter). Gift 1. gang med skuespillerinden Kristine Garde, f. Claussen (1865-1911), 2. gang med Helga Garde, f. Hansson (1887-1955). Sammen fik de sønnen Mogens Garde (1917 - 2005), senere journalist og teateranmelder.

Aage Garde startede sin karriere som skuespiller ved Dagmarteatret, hvor han debuterede i 1896. Herefter drog han til Paris og Berlin for studere skuespilkunst. Da han kom tilbage til Danmark arbejdede han som skuespiller på Dagmarteatret, Folketeatret og Casino. Derudover deltog han i adskillige tournéer, både som skuespiller og tournéleder og instruerede på på teatre i København og i provinsen.

Aage Garde spillede første gang i Aarhus på Teatret i Kannikegade i 1898-99, hvor Albert Helsengreen var direktør. I 1909-1911 var han ansat som sceneinstruktør og skuespiller ved Aarhus Teater under Jacob Jacobsens direktion.

Det var i denne periode, han i 1910 også debuterede på det hvide lærred hos filmselskabet Kosmorama i Aarhus. Frem til 1935 medvirkede han i 11 stumfilm og to talefilm.

I 1913 overtog han Jacob Jacobsens stilling som direktør ved Aarhus Teater. Her tilførte han som leder, skuespiller og instruktør scenen et løft i en alvorligere retning, bl.a. gennem det dybe præg, vennen og teaterkollegaen Herman Bang havde haft på hans kunstneriske virke og teatersyn. Efter 10 år stoppede han i 1923 som direktør på Aarhus Teater og overlod posten til Erik Henning-Jensen.

Aage Garde fik herefter stillingen som direktør ved Det Kongelige Teater, en ansættelse der sluttede efter et år pga. organisatoriske omlægninger fra ministeriel side. Han vendte tilbage dertil i 1930, som instruktør, skuespiller og underviser på elevskolen. I 1934 måtte sagde han op pga. sit svigtende syn.

Fra 1937 og frem til sin død i 1955 var han direktør for biografen i Grøndalsteatret i København.


Litteratur og kilder

  • Aarhus Borgere, 1915-1920 Hæfte XIX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
  • Albert Bayer, Aarhus Theater – Dets tilblivelse og dets arbejde, København 1925. Bestil materiale
  • Emanuel Sejr, Aarhus Theater gennem 50 år, Århus 1950. Bestil materiale
  • Bernhardt Jensen, Tre aftener i det gamle Aarhuus Theater, Århus 1968. Bestil materiale
  • Bent Frandsen (red.), Aarhus Teater 1900-1975, Århus 1975. Bestil materiale
  • Jørgen Heiner, Elisabeth Aasted, Per Brink Abrahamsen (red.), Det gyldne hus – Aarhus Teater i 100 år, Århus 2000. Bestil materiale
  • Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290, især s. 285f. Bestil materiale
  • Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 243-251. Bestil materiale
  • Bernhardt Jensen: Da Århus var Hollywood (1969)
  • Aarhus Teaters Arkiv

Eksterne links

⧼validator-fatal-error⧽



<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156165 longitude=10.211123> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211123, 56.156165] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>

{{#coordinates56.157409|10.207993}}