Beboerhuse i Aarhus
Beboerhuse i Aarhus
Beboernes Hus
Adresse:
8000 Aarhus C
Beboernes Hus er forsamlingshus for Øgadekvarteret og blev officielt indviet i 1977 i dét, der tidligere fungerede som rugbrødsfabrik.
Den gamle fabriksbygning kom til at huse dels et beboerhus og dels Beboernes Børnehave. Førstnævnte bestod af henholdsvis en festsal, et køkken, skrivestue, bibliotek, café, badeværelse og mødelokaler.
Beboerhuset har fra sin indvielse dannet ramme om en række sociale tiltag, hvorfor cirka 800 – 1000 personer ugentligt har anvendt huset. Aktiviteterne tæller: Bankospil, efterfødselsgymnastik, kurser, foredrag, legestue, sang, Tai Chi, afspænding og teatersport med videre.
Elsted–Lystrup Beboerhus
Adresse:
8520 Lystrup
Den gamle skole i Elsted danner rammen om Elsted-Lystrup Beboerhus.
Beboerhuset har dannet ramme om en forskellige aktiviteter, eksempelvis folkedans, banko, frimærkesamlere, musik, teater og gymnastik, hvilket har haft betydning for det lokale foreningsliv, idet unge som gamle er kommet i huset og har taget ejerskab derpå.
Frederiksbjerg Beboerhus
Frederiksbjerg Beboerhus blev indviet i 1977 i én af fløjene på den i dag nedrevne Sct. Annagades Skole. Huset var en rødstensbygning, der dannede rammen om sociale aktiviteter og var samlingspunkt for lokalområdet for cirka 1200 – 1500 mennesker ugentligt i alle aldersgrupper.
Ét af initiativerne i huset var Café Anna, et spisested der havde åbent mandag til torsdag.
Huset havde desuden huset en række sociale funktioner, idet det var hjemsted for henholdsvis Børnetelefonen, juridisk rødgivning (gratis), ”Skiftesporet” – en forening for førtidspensionister samt Anonyme Alkoholikere og Anonyme Narkomaner.
Endvidere har både Frederiksbjerg Miljøgruppe og ”Rejsekammeraten” lånt lokaler i huset.
Sidstnævnte formidlede rejseoplysninger og erfaringer og har stået for udlejning af cykler og udlån af fritidsudstyr og organiseret rejseforedrag.
I dag er Sct. Annagades Skole nedrevet og foreningsaktiviteterne er i stedet rykket over på den gamle N.J. Fjordsgades Skole.
Højvang Beboerhus
Højvang Beboerhus blev indviet i 1981. Det er indrettet i Aarhus Kommunes gamle lokaler i ejendommen Kalmargade 40, en bygning, opført i 1925.
Huset er omkranset af dels Højvangs boligblokke dels af grønne arealer med borde, bænke, legeplads og bocciabane.
Beboerhuset Nordlys
Beboerhuset Nordlys ligger i Skejby og er et kultur- og aktivitetshus bestående af fire samarbejdende elementer: Beboerhuset Nordlys, Nordlys Bibliotek, legestuen Gyngehesten og BOF (Beboernes Oplysningsforbund).
Kilder
- Århuse Beboerhuse i Århus - en præsentation